Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
810 Fjerde TidSrum.
af Norge, som ncermest stod under hans egen Befaling. Han var,
som vi have seet, ikke ganske sikker paa Biskop Hostolds Stemning.
Han havde imidlertid i Stavangers Lagmand, Nils Klausssn, en paa
lidelig Tilhcenger, og denne paalagde han at indhente Bistop Hoskolds
bestemte Erklcrring. Dette stede. Biskoppen erklcerede da: — at han
ingen Herre eller Konge havde svoret eller lovet anderledes end
som Beslutningen i Bud medfsrer; han havde heller ikke hver
ken i Raad eller Daad overtraadt denne Beslutning eller vcrret med i
noget Ovrsr i Landet. Kong Fredrik — sagde han — havde vceret
hans rette Herre og Konge, og han vidste nu ikke af nogen anden
Herre og Konge end Fredriks Son, Kong Kristian. Han yttrede
fremdeles paa given Anledning, at man ikke skulde finde ham at vcere
nogen Vendekaabe, han vilde stikke sig som han vilre vcere bekjendt
for hver god Herre. Erklæringen blev afgiven i Vidners Ncervccr og
indmeldt fra Stavanger til Hr. Esge af Lagmanden under 28de Mai
Denne Erklcering var kun et forberedende Skridt til noget langt
Vigtigere. Strar efter fik nemlig Hr. Esge baade Biskop Hostold og
Flere bevcrgede til formelig at erkjende Kristian 111 for Norges Konge
ved et aabent beseglet Brev. Dette er udstedt i Bergen den Iste Juni
af Hoffold, Biskop af Stavanger, Esge Bilde, Hsvedsmand paa Ber
genhus, og Johan Krukow, Norges Raad nordenfjcelds, Geble Pe
dersssn, Erkedegn til Bergen og Stiftets Formynder, med menige
Kapitel, Guttorm Nilsson, Lagmand i Vergen, og menige Raadmcend
sammesteds. De vide — sige de —at efter Kong Fredriks Dsd
Danmarks og Norges Rigers Raad af forskjellige Grunde ei have
kunnet, som sig burde, samles for at vcelge og hylde en Konge igjen
til de tyende Riger, — men de have tillige erfaret, at menige Nor
ges Raad, Geistlige og Verdslige, have hyldet og kaaret Kristian,
Kong Fredriks Son, tidligere udvalgt Konge til Danmark, ogsaa til
Norges Konge. Dette Kaar og denne Hylding tiltroede nu Udstederne
og love Kong Kristian den^ Unge" at ville vise sig som hans under
danige og lydige Tjenere, idet de bede ham at vccre dem en mild og
naadig Herre og holde dem ved Norges Lov og gode, gamle, oerlige
og christelige Sedvaner". Dette aabne Brev tiltraadte senere tyende
Prcelater, nemlig Mathias, Abbed af Lyse, den I4de luni, og Gunnar,
Abbed af Halsns, den 23de Juni’). — Her er ikke engang Tale om
at betinge sig nogen norsk Haandfcrstning af Kong Kristian.
’) S. o. f. 11. 743. -’) Palud.-Muller, Aktst. Il 282. Svaret forekommer
Palud.-Muller (Gr. F. 11. 394) meer undvigende end bestemt". Mig synes
det klart nok. ’) Palud.-Muller, Aktst. 11. 283—285, Gr. F. 11. 395,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
