Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
826 Fjerde Tidsrum.
stab af Medlem af Norges Raad, eller i hans Stilling til Kongeval
get. Men han var et Lem af den romerske Kirke og af det romerske
Hierarchi, og havde, saavidt spores, ligetil den seneste Tid vist sig
begge fuldkommen hengiven. Kong Kristians Skridt mod de danske
Biskopper i 1536 maa have aabnet Hans Reffs Dine for den Fare,
hvori ogsaa han var stcrdt. Det har siensynligen ikke fattes paa Iver
hos ham iat fremme Kong Kristians Sag i alt Verdsligt. I saa
Maade kunde Kongen visselig stole paa ham, og han haabe detßedste
af Kristian. Som Biskop var han imidlertid utryg, og synes
derfor at have sundet det nodvendigt ved sin personlige Ncrrvcrrelse i
Danmark at vinde Kongens Tillid ogsaa i kirkelig Henseende. Han
stal have fulgt Trud Ulfstand paa dennes’ Tilbagereise til Danmark;
og at Sammenkomsten med Kong Kristian bar sine gode Frugter for
den verdenskloge Biskop, vil det Fslgende vise.
Norges Underkastelsessorhold til Danmark og dets Kirkereformation samtidig ordnede
af Kristian ///. Evangeliske Superintendenters Beskikkelse i Norge. De Personers
senere Skjebne, som spillede Hovedrollen i Norge ved den kirkelige og politiske For-
andring i t337
Ved Midten af 1337 var,, som vi have seet, ved Hr. Esge Bilde
og de senere udsendte danske Herrer, Kong Kristian lll’s Hensigter
med Norge for saavidt udfsrte, som han var overalt erkjendt for Ri
gets Konge, al Modstand mod ham underkuet, og den romersk-katholfke
biskoppelige Myndighed i Virkeligheden omstyrtet, i det nemlig ingen
Biskop meer var i virkelig Besiddelse eller Udsvelse af sit Embede.
De forberedende Arbeider vare til een og samme Tid fuldbragte baade
for det norskeßiges Underkastelse underDanmarksKrone
og forden norskeKirkes Reformation efter Luthers Grund
scetninger. Det tilkommer os korteligen at vise, hvorledes begge
Dele af Kristian bleve endelig ordnede.
Ophsret af Norges Selvstcendighed som Rige og dets Underka
stelse under Danmarks Krone som en Provins var, med de udtrykke
ligste Ord tilsagt Danmarks Niges Raad i Kristian lll’s Haandfcest
ning af 30te October 1536 ’). Da Kongen gav dette Lsfte, tcenkte
man sig ganske vist, at en haard Kamp udfordredes M Norges Under
tvingelse. Til at komme seierrig fra denne Kamp skulde Danmark,
saa forudsattes det, underststte Kongen; og derfor skulde til Gjengjceld
det danske Folk, eller rettere dettes egentlige Representanter, Raadet
og Adelen, nyde med Kongen store Fordele af Norges Erobring.
>) S. o. f. il. 816.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
