Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
829
Besiaffenheden af Norges Underkastelse under Danmark.
ning til at lade den fare ’), havde fort, men nu ikke lcrnger, efter at
vcere bleven Norges Konge, kunde selv fore. Titelen, benyttet af hans
Brsdre, mindede jo altid om en Ret, til hvilken han, saavel som de,
var fedt, og var saaledes ikke uvigtig heller for ham.
Men vi kunne dog ikke kalde Fslelsen hos Kristian af hin Nord
mcendenes Stemning, og af det Forhold mellem ham og dem, som
heraf kunde fremkaldes og gjsres gjoeldende, andet end en dunkel
Fslelse. Og hvorledes kunde den vel ogsaa efter Tid og Omstcendig
heder vcere andet? Skulde han, efter klart at have opfattet sin Stil
ling til Norge, som denne kunde ovfattes, gjere sig den saa nyttig
som muligt, da maatte han i egen Person have hastet til Norge, have
henvendt sig umiddelbart til Landets Vender og Almue, have vundet
disse for sig og faaet dem til at erkjende hans Arveret, — noget som
vistnok ikke under de nuvcerende Omstoendigheder kunde fra norsk Side
have vceret ham vanfteligt, — og saa grebet Norges Kongedsmme i
sine egne Hcender som en Fcedrenearv, efter Norges gamle
Lov, en Arv, hvilken han ikke skyldte det danste Rigsraad, og hvilken
det tilkom ham at styre uden dettes Indblanding. Men da maatte
ogsaa Kristian have frigjort sig fra en Mcengde Fordomme, som Tids
alderen, Opdragelsen, den raadende Statskunst og hans nærmeste Om
givelser havde hildet ham i. Tidsalderen var endnu i sine Anskuelser
streng aristokratisk, han var som et egte Fyrstebarn af sin Tid opdra
gen i disse Anskuelser; — han havde levet sin Ungdom i Lande, hvor
aristokratisk Aand var gjoeldende og Adelen Landsstyrerens Leder, medens
Landalmuen var en Trcellestand, og ikke Borgerne engang kunde komme
til Orde for den overmcegtige Adel; — han var opdragen i en Stats
ret og Statskunst, der betragtede Adelen som den eneste Stand, der
havde Ret til at deltage i Landsstyrelsen meo Kongedsmmet, men som
ogsaa havde denne Ret i fuldeste Maade og medfedt; — han skyldte
endelig Adelen sin Opheielse paa Danmarks Trone tiltrods for de
lavere Steender, Borgere og Vender, som netop havde villet holde
ham borte fra det danske Kongedomme, og som derfor, med hans Ind
remmelse, havde maattet lide e-n grusom Straf. Med en saadan For
tid, og med det strengt aristokratiske danske Raad ved sin Side, ja i
mange Maader behersket af det, — desuden af en Karakter, der neppe
var i hei Grad given for’Selvraadighed og heller ikke var meget kraftig,
om den end var smidig — ter man vel sige, at Kristian ikke var istand
til ret at opfatte sin sande Stilling ligcover for Norges Vender og
Almue, eller den Nytte, han af den kunde drage til Udvidelse af sin
kongelige Magt og sin 3Ets Vefcestelse paa de tyende nordiske Rigers
!) S. o. f. 11. 672.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
