Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
831
Kristian lll’s Reformatlonsverk i Norge.
Religionens Indtryk; Luthers Loere havde dybt grebet ham, og der er
neppe nogen Tvivl om, at han jo havde fattet dens religisse Kjerne.
Men han var fsdt Fyrste og Aristokrat; Kongedsmmet over tyende
Niger faldt i hans Lod, og hans Opgave blev at vcere Statsmand
ved Siden af Kirkereformator. Denne Stilling, hvilken han forresten
delte med saamange andre Fyrster, der erklcrrede sig for Luthers Loere,
var slibrig. Ovfordringen til, meer end tilbsrligt, at nytte den romerske
Kirkes Fald til Fyrstemagtens eller den verdslige styrende Magts Ud
videlse paa Kirkens og Religionens Enemoerker, var fristende, — og
Kristian kan ikke fritages for at have givet efter for Fristelsen. For
drede end Reformationens Aand, at den nu fra Roms Herredsmme
frigjorte Landskirke med samt dens uhyre Ejendomme stilledes under
Kongedsmmets eller den hoieste verdslige Magts Overopsyn, — at
Bifloppernes hierarchiske Myndighet» ophcevedes tilligemed deres og
de svrige kirkelige Personers overdrevne Friheder og Forrettigheder i
Staten, — at overhovedet Geistlighedens strenge Afsondring som Stand
tilintetgjordes, — at endelig unyttige, ja skadelige Indretninger i Kir
ken gave Plads for nyttigere, mere tidssvarende og mere paakrcevede,
— saa tilkom der dog ikke derfor den verdslige Statsmagt en uind
sircenket Myndighed paa Kirkens Omraade/ med Hensyn til Ordnin
gen ikke alene af Kirkens ydre Styrelse men oosaa af dens Loere, —
og heller ikke en ganske vilkagrlig Skalten og Valten med Kirkens
lovlig erhvervede Gods og Ejendom, eller med dens ved gammel Lov
og Sedvane hjemlede Indioegter, til rent verdslige Foretagender og,
til Indretninger, der stode i liden eller ingen Forbindelse med Kirkens
egentlige Diemed. Og at disse Ankemaal med fuld Ret kunne frem
fsres over Kristian lll’s Neformationsverk i begge hans Riger, og
kanskee end mere i Norge end i Danmark, er neppe Tvivl under
kastet.
Hovedtrekkene i den ydre Kirkereformation vare allerede udkastede
og vedtagne i den kjsbenhavnste Neces af 30te October 1536 nemlig :
— Ophcevelsen af det gamle Biskopsdomme, og dets Myndigheds
Overfsrelse til Kronen, — Indscettelstn i Bistopvernes Sted af kon
gelige Embedsmcend, nemlig Superattendenter eller Supermtendenter,
som overordnede Loerere i Kirken, — Viskovsgodsets Henlaeggelse
under Kronen, — og endelig alle geistlige Indretningers Underordning
under Kongens og Rigsraadets Tilsyn og noermere Bestemmelse.
Disse Grundtrcek maatte imidlertid udfores meer i det Enkelte; og
herpaa tagdes ufortsvet en kraftig Haand. Kong Kristian bestemte
sig til at lade forfatte en christelig Ordinants" og sammenkaldte i
den Anledning et Mode i Odense til den 6te Januar 1537 af Geistlige
fra Danmark og Slesvig; og dem overdroges det at gjere Udkast til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
