Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
841
Erkebisiop Olafs Ded. Tvist om hans Esterladenflaber.
sees for uefterrettelige? eller i alle Fald for meget overdrevne ; men at
han har manglet den Karakterfasthed, som hans vanskelige Stilling,
isoer i hans sidste Leveaar, fordrede, dette synes ikke at kunne negtes. At
han mente sit Fcedreneland vel, og ligeledes den Kirke, han var sat
til at forestaa, derom er heller ingen gyldig Grund til at tvivle, om
han end i Forsvaret for begge var fuldkommen uheldig. For at foelde
en fuldstcrndig og sikker Dom om hans Karakter og Handlinger, maatte
man imidlertid have flere Kilder for Haanden, end dem man hidtil
har havt til Raadighed.
Hans Efterladenstaber gave Anledning til mange Krav fra for
skjellige Sider. Kong Kristians have vi allerede omtalt ligesom og
Nils Lykkes Arvingers. Men til disse Krav kom ogsaa, strar efter
Erkebiskop Olafs Ded, Fordringer fra Pfalzgreve Fredriks Side paa
Kong Kristian ll’s og dennes Arvingers Vegne. Erkebifkovven sees
selv for sin Dsd at have godkjendt Nils Lykkes Arvingers Ret og at
have nsie betegnet og afsondret det Gods, som dem tilkom; men til
nogen virkelig Udlevering af det levnedes ham ikke Levedage, og efter
hans Dod blev det sammenfsiet med hans svrige Efterladenskab. Om
dette i dets Helhed fandt en langvarig Skriftverling senere Sted gjen
nem hele ti Aar, invtil det omsider i 1548 kom i Pfalzgreve Fredriks
Besiddelse ’). Til den samme Fyrste kom ogsaa Erkebiskop Olafs Ar
chiv, som han havde fort med sig fra Throndhjem, hvilket, i Forbin
delse med Kristian ll’s Brevverling under hans Landfiygtighed, siden
kom til Munchen, og derfra, ved den bayerske Konges Gave, i 1830
til Norge.
Vi have for omtalt som Erkebiskop Olafs Fortrolige og som
Mcend, der ganske vist havde megen Indflydelse paa hans skjebne
svangre Adfcerd i 1535 og 1536, Einar Tjeld og Kristoffer
Throndsssn, begge Vcebnere eller Svende, altsaa af lavere Adels
stand, og begge, saavidt vides, indfsdte Nordmcend 2). Det seneste vi
vide om Einar Tjeld er, at han var blandt Befalingsmcrndene paa
Stenvikholm, da Erkebiskovpen forlod Norge i 1537 3); efter Slottets
Overgivelse i Mai Maaned samme Aar forsvinder han af Historien.
Kristoffer Throndssen derimod var en meer kjendt Fremtid for
beholdt. Han synes fortrinsvis blandt Erkebiffovpens verdslige Tje
nere at have nydt dennes Fortrolighed, og som Folge heraf sees Ryg«
tet at have veltet en vcrsentlig Andeel i Vincentius Lunges Drab og
i det Hele i de stormende Optrin i Throndhjem i Januar 1536 over
paa ham Kristoffer synes virkelig ogsaa at have voeret en rask og
’) En Mcrngde Breve denne Sag vedkommende har RigSarchivar Lange afskre-
vet i nederlandske og belgiske Archiver, og til hans Afsirifter har jeg havt
Adgang. «) Jfr. o. f. 11. 793. ’) S. o. f. 11. 821. ") Sft. 11. 788.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
