Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
844 Fjerde TidSrum.
191.
Katholicismens sidste Tid paa Island. Bislopperne Sgmund Paalsssn af2kaalholt
og lon Aresssn af Hole, dens ivrige «vpretholdere. Neformationens fuldkomne
<2eier ved lon Aressons Dyd i R2HV
Af de Lande, der horte til Norges Rige og til den norske Kirke,
var Island det, hvor den romersk-katholske Lcere lcrngft opretholdtes
som Landsreligion, og hvor den senest, som saadan, veg for den evan
gelist-lutherste.
Vi have i det Foregaaende seet, hvorledes begge Islands Bi
fiopsdsmmer i Aarene 1520—1524 fik nye Forstandere: — Skaalholts
Bistopsdsmme Dgmund Paalsssn, Hole Biffopsdsmme lonAres
ssn. Vi have ogsaa seet, at Forholdet mellem disse tyende Bistop
per fra fsrft af var mindre end venskabeligt, og hvorledes Vgmund
havde gjort alt hvad der stod i hans Magt for at hindre Jons Valg
og Indvielse, men hvorledes hans Bestrcebelser i denne Retning alle
strandede. lon Aresssn blev indviet i Norge af Erkebiskop Olaf i
1524, kom i 1525 til Island og tog der sin Dtol i Besiddelse ’).
Disse tyende sidste katholffe Viffopper paa Island, vare i mange
Henseender ualmindelige Personer og, det tsr man nok paastaa, i sin
hele Karakter, Fremfcrrd og Levevis sande Representanter for Mceng
den af sin Tids Biflopper.
Vgmund Paalsssn var meget celdre end sin Embedsbroder.
Han skildres som en driftig Mand, ifcer i alle verdslige Sager, og hans
Skjsn paa disse dcrkkede tildeels hans Fattigdom paa geistlige Kundflaber
i en Tid og under Omstcrndigheder da Biskoppen i sit Biskopsdomme gjaldt
fuldt saa meget i Egenjkab af verdslig Styrer, som i Egenfkab af Christen
dommens Forstander. Han var en kraftig, cergjerrig og stolt Mand,
en Hovding i sit Vcesen og beromt for sin Gavmildhed, hvilken han
dog, naar han var i godt Lune, ofte svede paa en hensynslss, over
dreven Maade. Men han var ogsaa en egensindig, opfarende, heist
lidenskapelig Mand, der i Alt vilde have sin Villie frem, og som Faa
vovede at modsige; thi Indvendinger taalte han ikke, men oversste al
mindelig den, der vovede at fremfsre dem, eller i det Hele vovede at
gjsre ham imod, med de groveste og uverdigste Skjceldsord. Den Lykke,
som havde fulgt alle hans Foretagender i hans tidligere Aar, havde,
som man trode, udfijcemt ham og gjort ham saa umedgjerlig h>m han
viste sig i sin overordnede Stilling. Noget egentlig ondt eller ucedelt
Sindelag synes han dog ikke at have havt, ikke heller skyldes han for
at have vakt Forargelse ved nogen Usedelighed i Levnet, om end hans
Levevis i det Hele ikke var synderlig klosterlig eller prestelig 2).
l) S. o. f. 11. 643—646, 659—661. 2) Trcek af hans Karakter og navnligen
af hans übesindig? Gavmildhet, findes i Espol. Aarb. h. 3. Cap. 61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
