Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
847
Island under Tronledigheden i Norge.
Hvad Her dog rimeligvis mest har drevet Dgmund til at lcegge
Tomme paa sin Ophidselse mod sin Embedsbroder, var Frygt for Re
formationen. Thi Luthers Lcere begyndte paa denne Tid ogsaa at
blive kjendt paa Island, idet nogle af hans Skrifter fsrtes derover
med tpdste Kjobmcend. Tydsterne dreve nemlig paa den Tid den meste
Handel paa Ven, og over Hamburg kunde kjetterske tpdfie Skrifter
let finde Indgang. lon Einarsssn, Kirkeprest i Skaalholt, lceste en
kelte af Luthers Skrifter i Hemmelighed, og de gjorde det Indtryk
paa ham, at han endog paa en Kyndelsmessedag vovede at tale mod
Helgentilbedelsen og kalde den Afgudsdyrkelse. Bistop Dgnmnd blev
meget vred herover og tog sig fore at irettesatte Presten. Men denne
svarede ham med Sagtmodighed og beraabte sig blandt andet paa
Paulus til Forsvar for Presternes Egteskab. Bistoppen vilde dog ikke
hore herpaa og afviste hans Forsvar med de Ord: Paulus varHed
ningernes Lceremester, men ikke vor l" Der blev siden aldrig ret godt
med Dgmund«pg Jon Einarsssn >).
Langt mere Mrgrelse voldte ham dog en anden Klerks Overgang
til Luthers Lcere. Det var Gissur Einarssons, som havde vceret hos
Bistoppen i lcengere Tid, og som denne havde taget sig meget af paa
Grund af hans Forstand og gode Nemme. Bistoppen havde endog
saa kostet Gissur Skolegang i Hamborg. Gissur forblev i Tydstland
4—6 Aar, stal have hsrt Bugenhagen i Hamborg, og senere i Wit
tenberg Luther selv og Melancthon. Han kom ved denne Tid hjem
til Island fuldkommen vunden for og oplcert i den lutherske Lcrre.
Men Bistop Vgmund havde ogsaa faaet Underretning om, at han
havde inddrukket, som han udtrykte, sig Luthers Kjcetteri", og vilde
derfor lange ikke taale ham i sin Ncerhed 2). Vgmunds Had mod
Luthers Lcere stal endogsaa have drevet ham, der ikke ellers syslede
synderlig med Boger, til at sammensattte et Skrift mod Luther, hvilket
dog var uden Verd
Forvirringen efter Kong Fredrik I’s Dod strakte sig ogsaa til Is
land, og Landet var, ligesom Norge, i flere Aar uden nogen erkjendt
Konge. Fra tre forskjellige Kanter indlob Krav paa Herredommet
over, og de kongelige Indtcegter af Island. Erkebiskop Olaf Engelbrekts
ssn, og Norges Raad, gav Fuldmagt til begge de islandske Bistopper
at optage Kronens Rente, hver i sit Bistopsdomme. Hertug Kristian,
som han endnu kaldtes paa Island, befalede en Didrik Foged at gjore
det samme paa sine Vegne. Grev Kristoffer af Oldenborg envelig
tilskrev Islcendingerne, at han havde udncevnt Markus Meyer til Hird
styrer over hele deres Land. Disse forskjellige Krav bleve af de tvenve
davcerende Lagmcend forelagte Althingets Lagrette om Sommeren 1535,
l) Gspol. Aarb. h. 3. c. 70. ’) Sft. h. 3. c. 75. -) Sft. h. 3. c. 70.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
