Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
851
Gissur Einarsftn vles til Superlntenbent i Skaalholt.
*
At Drabet skede med Biskop Vgmunds Villie og paa hans Op
fordring, lod sig ei bevise. Han selv vilde ikke vedgaa nogen Deel
agtighed i det. Sagen blev strar underkastet tolv Mcends Dom paa
Thingstedet Laraaholt; og her dsmtes den 23de August Didrik og
hans Mcend at voere faldne som Übodemcend paa Grund af tidligere
Voldshandlinger og Bestemmelser, som Didrik havde tilfsiet Biskop
pen, hvorimod Drabsmcendene dsmtes saglsse ’). Klaus af Mervitz,
agtede, som man vel kan tcenke, ikke det ringeste paa denne Dom,
men fremstillede Sagen i sin Skrivelse til Kong Kristian paa den
varste Maade og gav Biskop Dgnmnd Skylden for Hrabet 2).
Gissur Einarsssn sik i Hamborg hore hvad der var foregaaet i
Skaalholt. Han vovede sig nu ikke strar til Kjobenhavn, men tilstrev
fsrst Kong Kristian et undstyldende og ydmygt Brev af 29de Sep
tember. Kongen meddelte ham imidlertid i Slutningen af October sit
Leidebrev, og nu kom han i November 1539 til Kjsbenhavn, hvor
han blev af Sjcellands Biskop, Peder Plade (Petrus Paladius), indviet
til Skaalholts fsrste evangeliske Superintendent, og stadfcestedes i denne
Verdighet, af Kongen’). Selv kaldte Gissur Einarsson sig siden
med den nye Titel Superintendent, men af Islcendingerne ncevntes
han som sine Forgjengere Biskop. Han kom i Begyndelsen af
Sommeren 154l) atter yver Hamborg tilbage til Island og msdte ved
Midsommerstid paa Prestemsdet for Skaalholts Bjskovsdsmme, hvor
han uden Indsigelse blev samtykket i sin Verdighet». Men at han dog
af Presteskabet strar blev betragtet med noget mistenksomme Dme,
derom vidner det aabne Brev, han fandt det nsdvendigt at udstcede
paa Althinget den 29de Juni, hvori han lovede Prestestabet at styre
ester Kirkens gamle og gode Lov" og ester Christenretten", bog med
den Tilfsielse forsaavidt den ei er imod Guds sande Lovbud"
Aarsagen til at Gissur indgik paa en saadan Erklcering, der for
Manges Dine maatte scette hans rene Lutheranisme i et tvivlsomt og
tvetydigt Lys, var aabenbare den, at han fandt Veien for den nye
Lcere endnu altfor utilstrekkelige» jevnet, til at han vovede at rykke
frem med den i dens fulde Klarhed, helst da han fandt for sig paa
Althinget en raadende Stemning, der opfordrede ham til den stsrste
Forsigtighed. Thi Breve fra Kong Kristian bleve Althinget forelagte,
hvorved paa den ene Side hans Kirkeordinants oversendtes til Anta
gelse, og paa den anden Side Biskop Vgnmnd, ifolge Klaus af Mer
vitz’s Forklaring, beskyldtes for Didrik af Mindens Drab. Men
begge Dele vakte paa Thinget den stsrste Uvillie. Biskop Dgmund
’) Dommen hos Finn Joh. 11. 552—555. -) Espol. Aarb. h. 3. c. 89—91.
’) Finn Joh. til. 248—251. ") Gspol. Aarb. h. 3. c. 93; Finn Joh.
111. 275—278.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0861.html
