Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
853
Vifiop Dgmund fanges og fties til Danmark.
I
ordnes, for Reformationen vandt for megen Styrke i Landet. Gissur
kom vel under Veir med Planen og fik den forstyrret; men han mcer
kede dog altforvel, at hans Virken for Reformationen altid vilde
mode en Anstsdssten i Dgnmnd, saalcenge denne var i Live og paa
Island ’).
Kong Kristian fik hastig Underretning om hvad der var foregaaet
paa Island i Sommeren 1540, og forsaavidt som han fik den gjennem
Klaus af Mervitz og Superintendenten Gissur, da kan man let be
gribe, at deres Skildring ikke var udkastet med lyse Farver. Kongen
fandt det nu nsdvendigt baade til sit Kongedsmmes Opretholdelse der
paa Ven og til Reformationsverkets Unoerststtelse at gjsre et kraftigt
Skridt. Han valgte til sin Fuldmcrgtige for dette Diemed Kristoffer
Hvitfeld, Befalingsmand paa Stenvikholm, den samme, som vi have
feet ham benytte ved Ordningen af Sagerne i Throndhjem, og han med
delte ham Fuldmagtsbrev den 18de April 1541 2). Kristoffer Hvit
feld drog ufortsvet afsted med to Skibe og en Dccl Krigsfolk; og
han kom saa tidlig paa Aaret til Island, at Bistovpernes Tilhcengere
endnu intet havde kunnet foretage sig. Kristoffer var fortrinsvis an
befalet til Gissur Einarsssn, og denne indfandt sig ogsaa hos ham
paa Bessastad strar ester hans Ankomst. Hvad der ved denne Sam
menkomst blev aftalt mellem Hr. Kristoffer og Superintendenten vides
ikke nsie; men at Planen blev lagt til hvad strar efter paafulgte, har
man al Grund til at antage.
Venderne bleve opfordrede til at staffe en Dccl Heste, med hvilke
det hed, at Varer siulde fores til Skaalholt; og Hestene msdte til
bestemt. Tid paa Bessastad. Heri var tilsyn elad ende intet fiendtligt.
Alligevel havde Bifiop Vgmunds Venner, saasnart Skibenes Komme
spurgtes, varet ham ad og raadet ham at drage fra Haukadal lcenger
sft i Landet til et af Klostrene Kyrkiubs eller Thykkvabs og holde sig
der, medens den danske Herre og Krigsfiibene vare ved Landet. Dg
mund lyttede ogsaa til dette Raad; men han vilde, for han drog sst
efter, bessge sin gamle Ssster Asdis, der inderlig snstede at see ham.
Hun boede paa Hjalle ved Udlsbet afDlvesaa, to Dagsreiser i sydsst
for Haukadal. Didhen tog ’da Vgmund fsrft Veien, sijont han der
ved i Grunden meer ncermede sig Faren end fjernede sig fra den.
Da han kom i Ncerheden af Hjalle, msdte han et Bud med Brev til
ham fra Gissur Einarsssn, hvori denne forsikkrede ham, at han kunde
verre ganske rolig for Hr. Kristoffer. Biskoppen fcrstede Lid hertil,
lod sig forlyde med, at han nu vilde blive nogle Ncetter paa Hjalle,
og gav sig strar did, medens Budet vendte tilbage til Bessastad.
Men nceste Dag mod Aftenen red tretten eller fjorten Mcend fra
’) Gspol. Aarb. h. 3. c. 95, 97. -) Krag og Stef. 11. 358.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
