Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
860 Fjerde Tidsium.
som der siges, og mest paa Grund af sin Moders, Helgas, eggende
Ord. Heller ikke Biskoppens anden Son, Presten Sigurd, synes at
have billiget sin Faders Fremfcrrd eller vceret meget villig til at laane
ham sin Hjcelp. Hans Son Bjsrn derimod skylder man for at have
drevet sin Fader fremad ved sine Raad. Rimeligvis har Haabet om
Skaalholts Biffopsstol svcevet Vjsrn for Tanken; men han var den
mindst venscele af Jons Ssnner.
lon Aresssns Plan var at holde et Prestemsde i Skaalholt og
med Magt at scette sig i Besiddelse af Bistopsstolen og Biskopsdsm
met. Lidt lcenger ud paa Sommeren drog han i denne Hensigt fra
Hole med meer end hundrede vcebnede Mcend i sit Folge og tog den
korteste Vei til Skaalholt, nemlig den saakaldte Kjslvei. Presten lon
Bjarnesssn, der som Raadsmand i Skaalholt havde mest at tilsee
med Stolens verdslige Anliggender, var ikke übekjendt med lon Ares
sons Planer og havde Speidere ude paa alle Kanter. Da han nu
ved disse sik Biskoppens Reise fra Hole at vide, sendte han alle
Skaalholts ncermeste Leiglcendinger Opbud at mode vcebnede paaGaar
den. Der var netop ogsaa i Besog Dade Gudmundsssn, Vestlandets
mcegtigste Hovding, gift med Biskop Martins Soster, og foruden ham Mar
tins Broder, Peter Einarsssn, en anseet og bereist Mand. Begge disse
havde sine Svende med, og dem iberegnede udgjorde de paa Skaal
holt samlede vaabendygtige Mcend meer end tre hundrede. Peter Ei
narsssn, som havde i sin Ungdom i Tydsklcmd seet lidt til Befcest
ningskunstsn, raadede til at opfsre Skandser paa Kirkegaarden og paa
andre dertil skikkede Steder; dette Raad blev fulgt, Skandser bleve
anlagte under hans Veiledning paa tre Steder og besatte med Bosser
og andre Skudvaaben. I fem Dage havde man Frist til disse For
anstaltninger, for Biskop lon kom, og man var da rede til at mod
tage ham. Bistoppen fandt Stillingen vanskeligere end han havde
ventet. Han sendte tyende Gange med to Prester, som fulgte ham,
Bud til Skaalholt og opfordrede, under Trudsel af Ban, lon Vjar
nesson og hans Fslgere til at overgive Gaarden. Men hans Bud
fik kun trodsige Svar, og anden Gang truede endog lon Bjarnesfsn
Sendebudet, som var Prest i Skaalholts Viskopsdsmme, med Hudstryg
ning, fordi han var sin rette Herre utro. I sin Forbittrelse bod Bi
skop lon sine Mcend at angribe; men da de ncermede sig, blev der
siudt paa dem fra Skandserne, og de vege tilbage til sin forrige Stil
ling ved sine Telte. I tre Dage blev Biskop lon liggende der;
men da brsd han op og forlod Skaalholt med alle sine Mcend.
Dette frugteslsfe Skaalholtstog nedsiog dog ingenlunde Biskop
Jons Mod. Netop nu strcebte han at knytte sin Forbindelse med Rom
fastere og tilskrev den 27de August 1548 Paven et Brev, hvori han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
