Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
872 Fjerde TidSrum.
er sagt, havde nydt Sakramentet, udledede til Doden ved Solens Op
gang. En simpel Huggeblok var skaffet tilveie for Henrettelsen og
lagt paa et ophoiet Sted i Gaardstunet.
Are blev fsrst fort til Retterstedet, og opretholdt sit kjcekke Mod
lige til Enden. Paa Veien pttrede han: nodig gik jeg til denne
Leg, jeg skal nu villig gaa ud af den" ; og da han var kommen til
Blokken, sagde han: Er nu her Maalet, min Herre!" ,’la/« svarede
Kristian Skriver, som stod ncer og troede, at Are tiltalte ham. Da
udbrsd Are: ’,Tvi Dig, din Prakker! aldrig kaldte jeg dig min Herre!
jeg talte til min Gud!" Man bod ham Livet, fortcelles der, hvis han
vilde love aldrig at tåge Hevn for hvad der var steet; men dette
Lsfte vilde han ei give. Han tog Farvel med de fleste tilstedeværende
Hsvdinger, navnligen med Biskop Martin og Dade, og bad dem om
Tilgivelse. De Fleste misbilligede hans Dsd og fjernede sig noget
for ikke at ste den. Han gav Bsdelen sin kostbare Hat, for at han
skulde hugge sikkert, faldt paa Kncr ved Blokken med utilbundne Dine,
lcrste en Ben og befalede Gud sin Aand. Han strakte derpaa sin Hals
paa Blokken saa sterkt, at alle Sener og Aarer tydelig viste sig, —
og hans Hoved faldt med eet Hug.
Efterat Blokken var flyttet til et andet Sted i Tunet, blev Bjsrn
udledet. Hans Fcerd var meget forskjellig fra Ares. Han bar sig
ilde, jamrede sig for sine Born, tiggede om Livet, og lovede aldrig
at stulle hevne hvad der var steet. Men han havde i sine gode Dage
varet mindre venscrl end Are, og han vakte nu mindre Medfslelse:
var Are falden, kunde han gjerne gaa med. Lige til han lagde sit
Hoved paa Blokken, raabte han ak, mine unge og smaa Born!"
Han sammentrak Halsen af Sorg og Kvide, og hans Hoved faldt
forst ved det fjerde Hug. Endog mellem Huggene stal han have be
det om Livet.
Hugblokken blev atter flyttet, og nu var Raden kommen til den
gamle Biskop. Man sagde ham hans Ssnners Dod og bod ham
selv Livet; men han svarede: De have fulgt mig saa, at jeg nu sn
sier at folge dem!" Han havde hidtil vceret i Kirken og gik ud af
Choret med et Kors i sin Haand. Han vilde knoele for et Maria
billede i Ncerheden; men den Prest, som ledsagede ham og som hed
Svein, bad ham lade siig Overtro fare og betcenke at der var et Liv
efter dette. Bifloppen vendte sig hastig mod ham og sagde: Det
ved jeg, Sveinke." Da han gik forbi Biskop Martin, Kristian Skri
ver og Dade, hvilke stode tilsammen paa en Tue kort fra ham, gik
han mod Dade og bod sig til at lose ham af Bannet; men Dade
svarede ham kun: Du seer ei meer Spor af Bannet paa mig end
paa dig selv!" Bistoppen taug og fortsatte sorgmodig sin Vei. Ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
