Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
882 Fjerde Tidsrum.
•
vare hverken meget udbredte eller opnaaede nogen Rigdom og Indfly
delse. Man seer, at ogsaa de kom til Vergen ved et aldre Nonne
klosters Lediggjorelse i 1507. Men deres Ophold der var kun kortva
rigt, da deres Kloster allerede i 1528 blev sekulariseret ’). At nye
Klostere af de crldre Ordener ere blevne oprettede i Norge i dette
Tidsrum, ved man ikke heller. Paa Island blev et eneste nyt Klo
ster stiftet, nemlig i Strida i Fliotsdal paa østlandet. Dette var
et Munkekloster, saavidt vides, af Augustinerordenen, med en Prior til
Forstander. Det blev stiftet omkring 1500 af den staalholtske Biskop
Stefan, men dets Tilværelse var kort, og det naaede ikke nogen Vel-
gt^). Vi have seet, at Klostrenes Inddragelse i Norge til Kro
nens Vedste Horte blandt de fsrste reformatoriste Skridt og havde taget
sin Begyndelse loenge fer Kirkereformationen forsvrigt endnu kunde
’ges at have vundet noget Tilhang blandt Landsfolket. Klostervoese
et i Norge nod dengang liden eller ingen Medfslelse hos Folket,
ldentvivl fordi det allerede var i Bund og Grund fordcervet og fuld
modent for sin Undergang.
11. Med Hensyn til religisse Skikke vides ikke den norske Kirke,
i det Tidsrum, vi nu forlade, at have undergaaet nogen vcesentlig
Forandring. Var allerede i det foregaaende Tidsrum Pavens Bud,
med Hensyn til Kirkeskik, en paa det ncrrmeste ufravigelig Rettesnor,
saa blev denne Grundscetning vistnok i noervcerende Tidsrum end yder
ligere befcrstet. Den norske Kirkes Selvvirksomhet» blev jo desuden
afstaaren, da Provinsialconcilierne gik af Brug, og dette dengang uund
vcerlige Organ for al national Kirkelovgivning, ogsaa for den ceremo
nielle, tabtes. Vi have saaledes i dette Stykke intet at foie til det,
som allerede ved de foregaaende tre Tidsrum herom er sagt.
111. Hvad endelig den norske Kirkes Styrelse og statsret
lige Forhold angaar, da gjcelder herom i Hovedsagen det Samme.
Vi have allerede ovenfor, ved at omtale Erkebistoppens og Biskop
pernes Stilling, vaavist, hvorledes deres Selvstcendighed i flere saare
voesentlige Retninger svcekkedes ved Pavedsmmets kortsvnede Stats
kunst, og hvorledes det derved lykkedes den verdslige Statsmagt at
gjsre Indgreb paa Kirkens Omraade, som maastce ellers skulde have
faldet vanstelige. Vi have tidligere seet, hvorledes den norske Kirke
med megen Konsekvens og Klogskab, tildeels ogsaa med Held, i det
trettende og den fsrste Halvdeel af det fjortende Aarhundrede arbei
dede paa at opretholde, ja udvide sin Ret ligeoverfor Kongedsmmet.
Vi have ogsaa ved Slutningen af det foregaaende, tredie Tidsrum
udhcevet det Standpunkt, til hvilket den norske Kirke ved Midten af
det 14de Aarhundrede havde naaet i sin statsretlige Stilling. Alle
’) S. o. f. 11. 608—609, 690—691. ’) Finn Joh. IV. 113—121.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
