Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Indledmng.
somhed sig for det fsrste i tyende temmelig forskjellige
Retninger. Nogle, der ncermest traadte i Scemunds og
Ares Fodspor, ansaa Tidsregningens Ordning for det
Vesentligste, overladende den udfsrligere Beretning nu som
forhen til det mundtlige Foredrag; Andre derimod grcbe
Sagnet i dets fulde Omfang og ssrte det i Pennen ordret,
som det flod fra Fortcellerens Mund. Saaledes fremstod
ved Siden af hinanden tsrre, men for Tidsregningens
Bestemmelse yderst vigtige Annaler, og livfuldi strevne
Sagaer, der samvittighedsfuldt gjengav den mundtlige
Sagas Aand og Tone. Det fsrste Slags Arbeider er
Frugten af et strengere historisk Studium; det sidste derimod
har sin Kilde i en friere Udstremning af Almeenaanden og
af Folkets dybe historiske Sands.
Ved begge disse Slags historiske Optegnelser benytte
des saagodtsom udelukkende Modersmaalet, det gammelnorske
(norrsne) Sprog. At dette iscer maatte vcere Tilfirlde med
Sagaerne, var en Folge af deres folkelige Natur. Forgjce
ves var det, at nogle Klostermcend — i Norge Munken
Theodorik i Slutningen af det !2te Aarh. og paa Is
land Munkene Gunn laug og Odd til samme Tid —
forssgte paa at indfore Brugen af Latinen. Den fsrstes
kortfattede Kongekrsnike, som endnu er til, synes kun at
have veret lidet kjendt af Samtid og Eftertid, og de tyende
Islcendingers historiske Arbeider skylde kun deres tidlige
Overfsrelse i Modersmaalet, at de, dog uden Tvivl i en
meget forandret Form, have holdt sig til vore Dage.
Modersmaalet vandt en afgjsrende Seier, og ester hine
Mcends Tid kjendes, saalcenge som Sagaskrivningen blom
strede, ikke et eneste Forsog paa heri at anvende Latinen.
En anden og nyttigere Bestrebelse kronedes derimod
med sterre Held, og det var den, at bringe Sagaen i
en mere annalistisk Form, uden dog derfor at betage
den dens Udfsrlighed og Livlighed, — altsaa paa en Maade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
