Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 1
Kilderne til Norges Historie.
til Haakons og Magnus’s Sagaer ncevnes Islcendingen
Sturla Thordsssn, Snorres Broderssn og opfostret i
hans Huus (fsdt 1214, dsd 1284).
De norske Kongers Sagaer vare imidlertid ikke de
eneste, som bleve optegnede; de mythisk-hi sto riske
Digte og Sagn fra Tidsrummet fsr det norske Riges
Opkomst bleve i det 12te og 13de Aarhundrede med Omhu
samlede og fsrte i Pennen, og det samme var Tilfcrlde
med de islandske Familiesagaer. Af denne sidste
Klasse besidde vi mange heist fortrinlige, der ikke alene
for Islands Historie ere af stsrste Vigtighed, men ogsaa
for Norges. Thi de fornemme Islendinger, hvis Bedrif
ter udgjsre disse Sagaers Emne, kom ncesten altid i meer
eller mindre Bersrelse med Norge, og levede ikke sjcelden
her i lcengere Tid i stor Anseelse baade hos Kongerne og
andre af Landets Hsvdinger.
Saaledes fremvozte i Lobet af det 12te og 13de
Aarhundrede oaa Island og i Norge en rig Sagaliteratur af
überegneligt Verd for dette Riges og dets Udflytmngslandes
Historie. I Forhold til denne Rigdom ere imidlertid kun
yderst faa Forfatteres Navne komne til Eftertidens Kund
jkab. Men dette er i sig selv ganske natmligt. Sagaen
havde i de allerfleste Tilfcelde allerede i det mundtlige Fore
drag erholdt sin Form og Aftunding. Den, der fsrst forte
den i Pennen, gjengav kun en celdre Fortcrllers Ord eller
Sagnet, som det levede i Folkemunde; hans Fortjeneste
var i Grunden kun Afskriverens, og det kunde saaledes
ligesaalidt falde ham selv md at betegne sig med Forfatter
navn, som hans Samtidige at tildele ham et saadant.
Sagaernes historiske Troverdighed staar naturligviis under
disse Omstcendigheder lige urokket, stjsnt de ei berre sine
Forfatteres Navne paa Titelbladet.
Sagaen stod i den nsieste Forbindelse med det gamle
norske Folkeliv, og sste heraf sin hele Eiendommclighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
