Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kilderne til Norges Historie. > 13
heller af den Beskaffenhet», at den kunde begeistre en Historie
skriver. Fra Kong Magnus Eriksssns Regjeringstiltrcrdelse
1319 begyndte nemlig Riget at dale baade i Magt og
Velstand, og under den i Slutningen af det 14de Aar
hundrede indtrcedende Forening med Danmark vedblev det
at synke dybere og dybere, indtil endelig dets Selvstcendig
hed ikkun bestod i Navnet.
Annalerne fortsattes vel paa Island endnu en Stunda
efterat Sagaen var sluttet; men ogsaa de annalistifte Op
tegnelser angaaende Norge blive i Lsbet af det 14de Aar
hundrede stedse meer og meer ufuldstcrndige, og ved Aar
hundredets Udgang ophsre de saa godt som ganske.
Imod Slutningen af det Tidsrum, da Sagaerne op
hsre. fremvcelder imidlertid en ny Kilde for Norges Historie
i de offentlige Brevskaber eller Diplomerne. Disse
indeholde deels Forhandlinger og Bestemmelser angaaende
Rigets indre Forholde, deels Overenskomster og Under
handlinger med fremmede Stater og kaste saaledes et bety
deligt Lys over Landets indre og ydre Historie. For
Midten af det 13de Aarhundrede forekomme saadanne
Vrevflaber vedkommende Norge kun i meget ringe Antal;
ester denne Tid derimod hyppigere og iscer for Tidsrum
met 1280—1400 i en betydelig Mamgde. De ere. forsaa
vidt de angaa Rigets indre Anliggender, ncesten altid affat
tede i det gammelnorske Sprog, forsaavidt de angaa Udlandet,
stedse paa Latin. For Chronologien og Genealogien ere
de af overordentlig Vigtighed og frembyde i disse Henseen
der en Sikkerhet», der overgaar den, som baade Sagaerne
og Annalerne afgive; ligeledes oplyse de fortrinligen en
eller anden vigtig Begivenhed i dens Enkeltheder; men det
er dog nersten altid kun BegivenhedensMre Side. som de
fremstille, med ens de sjcrlden tillade Historiegranskeren ar
stueMd i de Handlendes Charakteer, eller opdage de egent
lige Drivfjedre for deres Handlemaade.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
