Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
Nordm. Herkomst, Folkesicegtsiab og Udbr. over Norden.
her ikke dsmme ester jordfundne Oldtidslevninger; thi ester
al Sandsynlighed har den sydgermaniste og den nordger
maniste Stamme med Hensyn til Vaaben, Redflaber, Be
gravelsesntaade og i det Hele Seder og Skikke staaet hinan
den saa ncer, at Stammeforstjellen ei merkelig kan ftemtrcrde
i saadanne Oldtidsminder. Men andre Omstcendigheder
kunne veilede os. Midt over det nuvcerende Sverige
strcekker sig som bekjendt et Belte af store Indsser og Skove,
der deler Landet i tyende Hoveddele, Disse Skovstrceknin
ger ere endnu temmelig betydelige, men vare dog i Mid
delalderen langt sterre og dannede da et bredt Vildnis, der
kun paa enkelte Steder kunde gjennemfares. Heraf Landets
dengang almindelige Inddeling i Landet Nordan skogs
og Landet Sunn an skogs. I det Tidsrum, vi her om
handle, vare disse Skove ester alle Kjendemerker endnu mere
vidtstrakte og uveibare. Netop ved denne naturlige Grcendse
ophsre Minderne af det gotiske Navn. Der er saaledes
al Rimelighed for, at her ogsaa har vceret Nordgrcendsen
for den gotiske Befolkning, og at Gautelvens Munding
har vceret det Punkt, hvor de tyende Stammer af den
germanifle Folkeklasse ester en lcengere Splittelse atter
have stodt sammen. Dette for Sveriges Vedkommende.
Hvad Norge angaar, kunne jo vistnok Goterne vcere komne
derhen hovedsageligen over den yderste Ende af Gautelven
og maaflee over Havet. Enkelte Indstrifter i Steen med
gotiske Skrifttegn og i gotisk Sprog. hvilke have vceret
fnndne i det sydlige Norge, kunne maaflee ansees for
at pege derhen. Men disse Indstrifter kunne dog have
sin Oprindelse fra enkelte gotiske Indfiytninger eller fra
blot Samfcersel mellem begge Stammer.
Er den Gisning rigtig, at sydgermaniste Folkefcerd
ikkun i lidet Tal eller stet ikke have overskredet den anty
dede Grcendse mod Norden — hvilket forekommer mig
sandsynligst —, saa maa man antage, at den nordgermaniste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
