Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
78 Sagnhiftonen.
Mord bleven fredlss. Odin ledsagede ham til fjcerne
Lande; her fik han Krigsflibe og blev endelig Konge i
H n n a l a n d. i) Som Olding blev Sige drcrbt af sin Kones
Frcender. Hans Son, Re r er, var dengang fraværende;
men da han Horte Faderens Skjebne, hevnede han hans
Dsd og tog hans Rige i Besiddelse. Rerer var en mcegtig
Konge, men havde ingen Born. Han og hans Dronning
bade Guderne inderlig om en Arving, og Odin Horte deres
Bon. Han bod Jotunen Rimners Datter bringe Kongen
et Wble, og kort efterat han havde spiist af dette, blev
Dronningen frugtsommelig, men kunde ikke fsde. Imidler
tid var Rerel dragen i Leding, og snart rygtcdes det, at
han var hengangen til Odin. Men Dronningen
maatte lade Fostret fljcere ud af sit Liv. Det var en stor
Dreng, der sik Navnet Volsung og kyssede Moderen, for
hun dsde.
Volsung voxede til og blev en tapper Helt ogStam
fader for den M, der ester ham kaldtes Volsung er.
Han egtede Jotunen Rimners Datter og avlede med hende
ti Sonner og een Datter. Af alle disse Born vare de to
celdste de herligste, Tvillingerne Sigmund og Signy.
Signy blev gift medSiggeir, Konge i Gautland. Midt i
Hallen, hvor Bryllupsgjestebuoet stod, var en stor Eg, hvis
Rsdder gik under Gulvet, og hvis Krone naaede op over
Taget. Om Kvelden kom en gammel eensiet Mand, ind
hyllet i en Kappe og med en sid Hat paa Hovedet, md
blandt Gjesterne; han huggede et Sverd fast i Egens Stamme,
som en Gave for den, der mcegtede at tåge det ud; og
derpaa forsvandt han. Det var Odin, der viide kaare sin
Yndling blandt Vslsungs Sonner. Ingen i Hallen kunde
rokke Sverdet uden Sigmund, og han beholdt det. Men
i) Gn übestemt Benevnelse i vore eldste Oldsagn, hvorved, som det
synes, betegnes ethvert sydligere Land, beboet af Folkefcrrd, der
ei herte til den nordgermanifie Stamme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
