- Project Runeberg -  Norges Historie / Første Bind /
91

(1866-1870) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

91
lermunrek.
talte Bitte denne, at Svanhild varßandvers Frille. For
bittret bod Kongen, at hans Son skulde hcrnges. Da
Randver blev fort til Galgen, pwkkede han Fjcdrene af
sin Falk og sendte den til sin Fader; derpaa blev han
drcrbt. lormunrek fattede straz Betydningen af sin Sons
Gave: thi ligesom Hogen var uden Fjedre og ude af Stand
til at flyve, saaledes var han, som gammel og sennelos,
ei istand til at styre sit Rige. Han vendte efter Bikkes
Raad sin Hevn imod Svanhild. En Dag, som Kongen
red fra lagten med sin Hird, saa han Dronning Svanhild
sidde og vaste sit skjenne gule Håar. Han bod at trampe
hende under Hestenes Fsdder. Men da hun kastede sit
skarve Blik, som hun havde arvet efter sin Fader, paa
Dyrene, vovede de ei at ncerme sig hende. Bikke kastede
et Klcede over hendes Hoved, og nu blev hun ihjcltraadt.
Gudrun udbrod i de bittreste Klager over sin Datters
Dod. Hun spurgte Ssrle og Hamder, sine Ssnner, hvor
lcenge de vilde bortsove Livet, og om de aldrig vilde ligne
hendes heltemodige Brsdre og tåge Hevn for Svanhilds
Drab. Sonneme mindede hende om alle de Ulykker, hun
havde lidt, og advarede hende om ikke ogsaa at volde deres
Undergang. Dog vilde de opfylde hendes Bon og forlangte
Vaaben. Hun gav dem Hjcrlme og Brynjer, saa sterke, at
intet Staal bed paa dem. Ved Afskeden forudsagde Hamder
hende, at hun ei meer vilde faa dem at see. Paa Veien
msdte de sin Stifbroder Erp; de spurgte. hvad Hjcrlp han
vilde yde dem, naar de kom til Kong lormunrek? Han
svarede spogende: Den samme Hjcrlp, som Haanden yder
Foden." De syntes, at dette var det Samme som ingen, ansaa
hans Ord for Spot og drcrbte ham i sin Hidsighed. Kort efter
gled Ssrle med den ene Fod og ststtede sig med Haanden; da
mindedes han Broderens Ord og udbrsd: Nu hjalp Haan
den Foden; bedre var det nu, om Erp levede." De kom
om Natten til Isrmunreks Hal og angreb ham; de afhug

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:30:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohist/1/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free