Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Ynglingerne i Upsal.
mede Svearne til dem i Mcengde. De lagde op i Lsg
ren (Malaren) og stevnede imod Upsal. Paa Fyrisvold
msdte Hake dem, han gik djcrrvt frem, og Ingen kunde
modstaa ham; Erik faldt, og Dnglingernes Merke blev
nedhugget. Isrund fiygtede til sine Skibe. Men Hake
havde faaet saa mange og store Såar, at han folte, det
vilde blive hans Dsd. Han lod sin Snekke lade med
Lig og Vaaben, den blev sat i Ssen, Styret lagt til
Rette, og Seilet heiset; derpaa lod han den antcende og
sig selv halvdsd lcegge paa Vaalet. En raff Vind stod
fra Land, Skibet for luende ud paa Havet, og Hakes Helte
dsd blev vide bersmt^).
Nu blev lorund Nngvessn Konge i Upsal. Han
for ofte i Leding. Engang, da han laa ved Jylland, blev
han overfalden af Gylaug, Gudlaugs Ssn, fra Haaloga
land og overvunden; han styrtede sig i Havet for at und
komme ved Svsmmen, men blev greben og hcengt til Hevn
for Kong Gudlaugs Dsd.
Aane, Isrunds Son, var viis, fredelig og en ivrig
Blotmand. Paa hans Tid herstede i Leidra paa Sjceland
Brsdrene Halfdan og Fridleif. Halfdan angrev Aane,
fordrev ham af hans Rige og blev selv Konge i Svithjod.
Men da Halfdan var dsd Straadsd i Upsal, kom Aane
tilbage. Dog blev han end engang fordreven af A ale
den fr s kne, Fridleifs Ssn; efter dennes Drab blev han
Konge Paany. Han var dengang allerede meget gammel;
’) Ligesom Fortellingen om Vnglingerne fra Visbur og til Alreks
Senners DB synes at udgjore et Heelt for fig, saa synes igjen
de nu fortalte Begivenheder at vcere hentede fra en tabt Saga-
fortelling, der har havt Hakes Bedrifter til Gjenstand, og uden-
tvivl sgfaa har indbefattet Fortellingen om Broderen Hagbards
Kjcrrlighed og Dsd. Den sidfte findes nu kun hos den dansie
Historieskriver Saro (7de Bog S. 338-347 i Mullers Mg.)
og i Kjcempeviser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
