Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 38 Sagnhistorien.
Ottars Samtidige blandt Leidrakongerne, Frode, var
en urolig og herskesyg Konge. Fsrst havde han styret
Riget i Fcellesstab med sin Broder, den blide og fredelige
Halfdan. Men han taalte ei denne lcenge ved sin Side,
overfaldt ham uforvarende, tcendte Ild paa hans Gaard
og drcrbte ham, da han vilde forsvare sig. Halfdan efter
lod to Ssnner Roar og Helge, der endnu vare Bsrn
og opfostredes hos en Mand ved Navn Regin. Denne
frygtede Frodes Efterstrcrbelser og sendte Drengene til en
viis og tryllekyndig Olding ved Navn Virfil, der havde
vceret Halfdans Ven og boede paa en D ncer Kongsgaar
den. Regin maatte siden, som de fleste andre Hovdinger,
sverge Frode Troflab. Kong Frode frygtede Hevn af Half
dans Ssnner og snfiede at faa dem i sin Magt. Ved
Seidmamd fik han Nys om, at de vare paa Virfils D;
men hans Sendebud kunde aldrig finde dem, naar de
randsagede Den; thi Virfil ffjulte dem i et lordhuus i
Skoven. Da drog Kongen did selv og kom saa Pludselig,
at han fik grebet Virfil, for denne kunde advare Drengene.
Oldingen havde imidlertid frygtet for, at dette engang
kunde skee, og havde aftalt med dem, at naar han raabte
paa sine Hunde Hop og Ho, skulde dette vcere dem et
Tegn til at skjule sig i Jordhuset. Da han nu blev gre
ven af Frodes Mcend, 100 han, som om han frygtede for,
at Ulvene skulde angribe hans Hjord, og raabte paa Hun
dene, at de skulde verge den. Drengene bleve advarede og
lov i sit Skjul; men Frode maatte drage bort med ufor
Bog (<L?. 82 fgg.). Rolf Krakes Saga bcrrer Prcrget af at
verre fammensat i det 14de Aarh. af forskjellige mere og mindre
egte Oldsagn ; den maa altsaa regnes for en af de yngre Sagaer,
og man sinder ogsaa meget i dens Fortolling, som minder om
det Aarhundrede, i hvilket den er bleven til. Den er alligevel af
stor Vigtighed, og paa de fleste Steder er det ikke saa vanfieligt
at adstllle de egte Oldsagn fra den senere Tids Mventyr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
