Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
152 Sagnhistorien.
Sagnene om Ivar Vidfadme og Harald Hildetand
tyde udentvivl Paa. Omveltninger i det sydlige Sverige og
i Danmark, hvorved den nordgermaniske Stammes
Overmagt og den sydgermaniskes Undertrykkelse i disse
Egne fuldendtes. Sagnet lader Harald efter sin Morfader
komme i Besiddelse af hele dennes vidtstrakte Herredsmme;
dog synes han iscer at have fcestet sig ved Danmark og
ved dets endnu kun halv nordgermanifle Befolkning. Hans
Broderson Sigurd Ring, der reiser sig mod ham paa hans
gamle Dage, stammer fra Konger i Gardarike, som udentvivl
have hersket over de der boende Roxolaner eller Russer,
og altsaa vceret af nordgermanist M. Sigurd samler om
sig hele Svithjods og Norges Krigerstyrke. Krigere fulgte
ham lige fra Throndhjem og Norges nordligste Fylker.
Om den gamle Harald samler sig derimod den hele krigerske
Magt af det endnu halv sydgermaniske Danmark og tildeels
af det svenske Gautland, og sydgermaniste Folk og Hcrrfsrere
ncevnes udtrykkelig at have vceret indblandede i hans Hcer,
ja synes endog at have udgjort dens Hovedstyrke. Man
stemmelse mellem 86z;ubi-ot og Saro, at begge maa have fulgt eet
og samme Oldsagn. Saro synes bedre at have bevaret det My
thisie i Sagnet, og hans Fortolling om dette Slag er en af de
mest charakteristisie i hans celdre Historie og den, i hvilken den
nordisie Aand er mindst forvansket. Det er ham, som fremstiller
Haralds Krigerheld som Felge af Odins Bistand, som lader Odin
selv paatage sig Brunes Skikkelse for ferst at slette Splid mel
lem Harald og Sigurd Ring og derpaa tåge Harald selv af Dage
i Striden. Og dette er udentvivl saaledes, som Sagnet fra
Hedenold har fremstillet Vegivenheden, medens det derimod var
aldeles mod Saros Aand og hans Tidsalders Ansiuelsesmaade
at opdigte Sligt. BoF^drot har udeladt dette. Saa vel som
B<>Fudrot og Earo stemme med hinanden i Beskrivelsen af Braa
vallasiaget, saa store Uoverensstemmelser findes mellem dem med
Hensyn paa Haralds Slcrgtsiab og Forfcedre. Her staar si^-u
drot mere til at tro, da den stemmer med de ovrige Sagaer og
de til dem knyttede Kongeriker; derimod er Saros hele Konge
rcrkke aldeles forvirret og utilforladelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
