Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 56 Sagnhistorien.
ger seirede og Drabet udfsrtes. Derpaa sondersioge de
Harpen og fandt nu til sin Forundring inden i det speede
Pigebarn. De spurgte hende, hvo hun var; men Barnet
taug til alle deres Spsrgsmaal. De enedes om at give
hende ud for sin egen Datter og kalde hende Kraaka.
Hun vogtede deres Hjord og voxede saaledes op under en
streng Behandling, indtil Ragnars Komme til Kysten havde
forandret hendes Skjebne. Til Bestyrtelse for denne For
tcelling forkyndte hun Ragnar, at hun snart stulde fsde en
Ssn, der til Tegn paa hendes Herkomst stulde have en
Ring ligesom en Orm omkring sine Diestene. Det stede,
som hun sagde; Drengen blev kaldet Sigurd Orm i
Die, Ragnar troede Aslaugs Ord og vrsd Trolovelsen
med Eysteins Datters.
i) Fortellingen om Aslaugs Fedsel og Slegtsiab er en af de sterfte
Knuder i den gamle Chronologi. Hun siges nemlig at vere en
Datter af Sigurd Fafnersbane, der, som vi i det Foregaaende
have seet, maa have levet i det 4de Aarhundrede, men blev gift
med Ragnar Lodbrok, der, som i det Felgende skal vises, ei kan
scettes hmere op i Tiden end i sidste Halvdeel af Bde Aarhun-
drede. Vansteligheden forekommer mig lettest at heves ved neie
at betragte Fortellingen selv. Som spedt Barn siulde Aslaug
vere bortfert fra sit Fedreneland; Ingen vidste noget om hendes
3Gt uden hendes Fosterfader, og han blev drebt, da man endnu
ikke tan antage Barnet for at have veret mere end et Par Aar
gammelt. Hvorledes siulde hun saaledes med Vished kunne vide
Noget om finSlegt; herom kunde blot de duntleste Minder vere
tilbage hos hende. Men Maaden, hvorpaa hun var kommen til
Spangereid, kunde overtyde hende om, at hun ei var af ringe
Herkomst. Og at hun selv, der i det Hele skildres som den klo-
geste cg modigste Kvinde, da det gjaldt om at forsvare fin Plads
som Dronning, gav denne det mest glimrende Udseende, var natur-
ligt; maasiee har hun sagt, at hun stammede fra Vslsungernes
berømte Slegt, eller, hvad der er endnu rimeligere, det under-
lige Ormetegn i Seimens Mne har givet Gftertiden Anledning
til at antage hendes Nedstammelse fra den beromte Dragedreber,
medens Sagaen mere poetisk fremstiller det som en Bekreftelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
