Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
169
Vikingetogene udenfor Norden.
derhen horende Hovedbegivenheder og til de vigtigste og
mest isinefaldende Felger.
Det kan ingen Tvivl verre underkastet, at Nordgerma
nernes Sstoge mod Vesten ere crldre end de fsrste bestemte
historiste Efterretninger, som derom ere os levnede. Iscrr er
der hoi Grad af Sandsynlighed for, at Vikinger fra Norge
allerede i den graa Oldtid have hjemssgt Skotland, de
skotske Der og Irland. Disse Landes Eldre Historie er
imidlertid saa dunkel, at man der forgjcrves vil sege be
stemte Spor til saadanne Toge for i Slutningen af det
Bde Aachundrede. Da nu desuden disse Landes gamle
Annaler udtrykkclig anfere det sidstncevnte Tidspunkt (omtr.
790) som Tiden, da de normanniske eller danske Vikin
ger forst ofttrcede i de skotske og irske Farvande, saa bliver
det altid sikkrest at holde sig til disse Angivelser, naar det
gjcelder om at sege Oplysninger til den visse Historie.
Men übemerket maa vi dog ei lade, at allerede det ovenfor
omtalte norske Sagn om Fridthjof den frekne, hvis Tids
alder rimeligviis falder i det ste Aarhundrede, omtaler den
nes Tog til Orknserne, der dengang styredes af en Jarl,
der efter Navnet (Angantyr) at demme maa antages at
have vceret nordgermanisk af Wt, og som stod i den nær
meste Forbindelse med de davcerende Konger i Sogn.
Ligesaa stor Rimelighed er der paa den anden Side
for, at under Folkevandringernes Tummel og Forvirring i
det 4de Aarhundrede enkelte Skarer af Nordgermaner have
trcengt frem i Rhinegnene og det nordvestlige Tydskland
og der sat sig fast, men dog meget snmt ere smeltede sam
men med og have tabt sig i den langt sterre Masse af
omgivende sydgermaniske Folkefcrrd. Sagnene om Forhol
det mellem Vslsunger og Gjukunger og iscrr om Sigurd
Fafnersbanes Forhold til disse sidste pege temmelig bestemt
herhen. Det kunde desuden synes at bestyrkes ved de gamle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
