Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
176 Sagnhistorien.
Maade, trcengte frem lige til St. Denis og vendte derpå a
tilbage ad samme Vei, som de vare komne, belcessede med
et uhyre Bytte.
Delingen i Perdun (843) satte Karl den skåldede paa
Frankriges Throne og Mede Fred mellem Brsdrene; men
Frankriges Stilling blev ei derfor bedre med Hensyn til
Normannernes Angreb. Karl var en uduelig Konge, og
de Store i Riget unddroge ham dertilmed sin Bistand. Ikke
alene Teinen, men ogsaa Loiren blev Skuepladsen for
Nordmamdenes Plyndringer, og da den frygtelige Hasting
fremstod i deres Spidse, kjendte deres Ddelceggelser ikke
mere nogen Grcendse. Man kjender ei med Sikkerhed denne
beromte Vikings Fcedreneland og Herkomst, men ester de
bedste Historieskriveres Vidnesbyrd var han af nordgcrma
nisk Stamme, og saameget er vist, at hans hele Fcerd viser
ham som beflcegtet med det Folk, han anfsrte. Ingen af
Normannernes Hsvdinger har maaskee gjort Frankrige mere
Skade, og ingen er heller bleven forfulgt af Samtid og
Eftertid med bittrere Had og haardere Forbandelser. Han
fremstilles af de gamle Historieskrivere som en Djcevel op
stegen af Helvede til Plage for Frankrige og til Straf for
Folkets Synder.
Hasting viiste sig fsrst (843) med sin Hcer i Lone i
Omegnen af Tours, hvor han blev dreven tilbage; siden
herjede han i Omegnen af Seines Munding og paa de
frisiste Kyster og forenede sig derpaa med en normannisk
Kongeson, der af Krsnikeskriverne kaldes Vjsrn Icern
sid e (Lier ksrrsss oogtsL) og udgives for en Son af en
dansk Konge Lodbrok. Deres Hcer deelte sig derpaa i flere
Hove og herjede nu Frankriges Kyster lige fra Rhinens
Mundinger indtil Spåmens Grcrndser med en hidtil uhsrt
Dristighed og Grumhed. Ikke engang Spåmen gik fri;
Galicien blev herjet, og den rige Stad Sevilla, som den
gang var i Mamernes Hcender, blev to Gange (843 og 845)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
