Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 Sagnhistorien.
anden Hsvdings Tjeneste og plyndrede under hans An
fsrsel det ulykkelige Frankrige med ligesaa tiden Skaansel
som tilforn.
Efter Paris’s anden Plyndring fattede Hasting og den
Hoer, han havde samlet i Seinefloden, den (eventyrlige Be
siutning at vove et Tog mod Rom. De droge md i Mid
delhavet, herjede atter Spaniens Kyster og naaede endelig
Italien, hvor de angrebe den dengang store og rige Stad
Luna sstligst i det nuvcrrende Genuesifle, i den Tanke at
dette var Rom. Hasting indtog Staden med List og vandt
et umaadeligt Bytte. Han merkede vel nu sin Feiltagelse,
men lod dog Romertoget fare, indstibede sine ranede Skatte
og vendte tilbage til Frankrige ad samme Vei, som han
havde forladt det. En Dccl af hans Flaade blev kastet
ud af sin Kurs ved Stormen og nsdtes til at ssge md i
Rhonemundingen. Bescetningen satte sig fast her og be
nyttede sit Ophold til at udbrede de samme Ddelceggelser
opad denne Flod, som de forhen havde udbredt i Omegnen
af de svrige Frankriges store Floder. Stcederne Nismes og
Arles maatte iscer fsle deres Raseri.
Der var nu saagodtsom ikke en Plei af Frankrige, der
jo havde vceret udsat for Normannernes Herjetoge. Ikke
engang de inderste Provindser, som f. Ex. Bourgogne, gik
fri for dem. Forgjceves prsvede de franske Konger en
Gang imellem paa at gjere dem Modstand; vandt de paa
et Sted en übetydelig Fordeel, saa var deres Tab paa
andre Kanter mangedobbelt. Ligesaa forgjceves var det, at
Karl den skåldede udbetalte den ene Sum stsrre end den
anden for at bortkjsbe Fienderne, saaledes at han endog
maatte berove Kirkerne deres Skatte for at tilveiebringe
Pengene; nye Hobe kom stedse i de bortkjsbtes Sted, og
Kongen fjccrnede desuden den indflydelsesrige Geistlighet»
fra sig ved at lcegge Haand paa dens Skatte. Forgjcevcs
var det endelig, at den frygtelige Hasting i Aaret 862 ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
