Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
Vikingetogene udenfor Norden.
Undersaatter viiste ved saadanne Leiligheder altid mere eller
mindre Tilbsielighed til at staa sine Landsmcend bi istedet
for at kjcempe imod dem. Den store Alfreds Klogflab og
Udholdenhed overvandt imidlertid alle Vanjkeligheder, og
England blev i ncesten 100 Aar, uagtet den Masse af
Nordgermaner, det havde optaget i sit Skjsd, frit for de
forrige sdelceggende Indfald. Fsrst fra Slutningen af det
10de Aarhundrede var det, at Danerne paa ny oversvem
mede England under Anfsrsel af de danske Konger Svend
Tveskjeg og Knut den mcegtige; men deres Erobring
af England vedkommer ikke ncervcerende Udsigt; den stal
bersres paa sit Sted i den fslgende Historie.
Fran kriges Historie vedbliver imidlertid at fremstille
det samme ssrgelige Skuespil gjennem Aarhundredets fidste
Fjerdedeel som i dets Midte. Ingen Alfred fremstod der
til Fcedrenelandets Redning. Karl den flaldedes (-Z- 877)
Efterfslgere vare ligesaa usle som han. Selv den Om
stcrndighed, at hele Karl den stores Rige forenedes for et
Dieblik under Karl den tykke (884-888), hjalp intet til
dets Beskyttelse mod Normannernes Raseri. Tvertimod
dreves dette netoft under denne svage Fyrste til det Merste.
Paris maatte i 886 atter udholde en Beleiring, og skjent
Staden denne Gang undgik Indtagelse og Plyndring, saa
svillede dog ikke desto mindre paa andre Kanter af Frank
rige Normannerne Mester.
Ved disse Tider fremstod blandt dem en Hsvding, som
var bestemt til at scette deres Magt i Frankrige paa en
fastere Fod og give deres Indflydelse i dette Land Sta
dighed og Varighed. Det var Rolf, af de stanste Skri
benter kaldet Rollo, en Ssn af den norske Jarl R sg li
val d, Harald Haarfagers Samtidige og Ven, cm hvilken
vi siden stulle komme til at tale mere. Rolf synes nersten
ligefra sin fsrste Optrcrden blandt de nordgermanifle Vikin
ger paa Frankriges Kyster (omtrent ved 880) at have noe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
