Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202 Halfdan Svarte.
stal efter de gamle Sagn i Drsmme verre Forceldrene forud
forkyndt, og Drengen blev snart baade stjsn og rast og
klog. Moderen elstede ham heit, men Halfdan stal have
jaget ham bort fra sig, da han endnu var et Varn, og
Sagnet siger, at den mcegtige Istun Dovre i Dovrefjeld
opfostrede Drengen og oplcerte ham i alle Idrcetter. Deraf
Haralds Tilnavn Dovrefostre^).
Kong Halfdan blev kun 40 Aar gammel; Isen brast
under ham en Vaar, da han tjorte over Randsfjorden fra
et Gjestebud, og han omkom med flere af sine Mcrnd (860).
Halfdan var en viis, ordholden og retfcrrdig Konge; han
tog sig meget af Retsvcrsenet, og indrettede Eid si va eller
Heidscevis Lov for Ovlandene^). Han fastsatte Saktal
fra Ragnar Lodbroks Mt kastede en fornyet Glands over den
norske Kongestamme. Maasiee har Halfdan virkelig ogsaa veret
gift med Ragnhild, Sigurd Hjorts Datter, og denne Omstendig-
het» kunde da gjere det saameget lettere at anfme hende, den mere
etstore Kvinde, som Haralds Moder.
’) Vidtleftig Fortelling heronl i hattr HalNanar «varta i Flatebogen
(I, 563—566) og hos Snorre, Halfd. Sv. S. Kap. 8. At noget
Sandt ligger til Grund for begge disse eventyrlige Fortellinger,
synes Haralds Tilnavn at vise; Folkesagnet har da udsmykketße-
givenheden saaledes, at det nu er umuligt at stille det Sande fra
det Opdigtede. Fortellingen i Flatebogen er maastee eldre;
Snorre har villet borttage lidt af det Urimelige i den, men har
derved gjort den endnu mere uforstaaelig. Det store Verk, som Harald
udferte, at undertvinge hele Norge, kan have foranlediget Sagnet
om hans Opfostring hos en af dette Lands megtigste Landvcrtter
(i Landet boende Aander), som baade stulde have indgivet ham
den stolte Tanke, hvis Udftrelse syntes at fordre meer end menne-
skelig Kraft, og siden hjulpet ham til at iverksette den. Hermed
er det da rimeligt, at et andet Sagn om Uenighed mellem
Fader og Son og den Sidstes Bortjagelse senere kan vere for-
bundet. — Jfr. P
. G. Mullers Underftgelse om Saios og Snor-
res Kilder S. 198—199.
2) Snorre, Halfd. Sv. S. Kap. 7 sml. med Haakon d. godes S.
Kap. N. Herved forstaaes udentvivl, at han gjorde det allerede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
