Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
872. Slaget i Hafrsfjorden. 209
Harald, under Anforselaf Erik, Hordelands Konge, Sulke,
Konge af Rogaland og Sote Jarl, hans Broder, Kjstve
den rige, Konge paa Agder, og Thorer Haklang, hans
Sen, foruden flere andre mcrgtige og tappre Hovdinger.
Harald satte strax sine Skibe i Ssen, og med en stor Håer
af alle de Fylker, som vare ham underlagte, ilede han mod
Sonden. Da Hsrdelands Konge spurgte hans Komme til
Stat, drog han ogsaa sydefter for at forene sig med sine
Venner. Ved Icrderen samledes de og msdte Haralds
Flaade i Hafrsfjord Her kom det til en heftig Kamp.
Haralds Skib laa midt i Flaaden, og mod det lagde den
kjcempesterke Thorer Haklang; men ester en haard Strid
faldt han, og hans Skib ryddedes. Nu vendte Seieren sig
paa Haralds Side; Kongerne Erik og Sulke med Sote
Jarl faldt, og Kjstve med Resten af Fiendehcrren flygtede
mod Sonden.
Slaget i Hafrsfjord (872) gjorde Harald efter mere
end 10 Aars Kamp til Norges Enekonge og leste ham fra hans
Lsfte. I et Gjestebud paa More redte og star Rognvald
Jarl hans lange, gule Håar, og fra den Tid bar han Til
navnet Ha årsager; for havde man kaldt ham Lufa eller
den Tykhaarede2).
i) Nu Hafsfjorden, ikke langt syd for Stavanger.
«) Udftrlig Beretning om Slaget i Sn. H. Hf. S. Kap. 19 samt
i stere af de islandske Sagaer, iscer Gretters S. Kap. 2. Vatns
dsla S. Kap. 8. 9. Egils S. Kap. 9. — Da Tiden, paa
hvilken dette Slag stod , er af Vigtighed i Henseende til Bestem
melsen af Aarene, mellem hvilke Harald regjerede, saa bliver her
et passende Sted at underftge Tidsregningen i denne Konges
Historie. Ide gamle Sagaer sindes sjcrlden Aarstal tilftiede;
Kongernes Regjeringstid derimod er for det meste nsiagtigen an
givet, og undertiden, i hvilket af deres Regjeringsaar en eller
anden merkelig Begivenhed har tildraget fig. Gaa vi nu altsaa
i denne Underftgelse ud fra et Tidspunkt, som ingen Tvivl er
underkastet, nemlig Aar 1000, det Aar, da Olaf Tryggveftn faldt
ved Svolder, saa finde vi, at Haakon Jarl maa verre drcrbt Vin-
3t- Kehser. Norges Historie. 14
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
