Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226 Harald Haarfager.
digt til sin Magts Oftretholdelse at indstrcrnke Folkets
gamle Friheder; Venderne stulde derfor ei lcenger vcere
uindflrcrnkede Eiendomsherrer over sin Jord (Odelsbonder),
men stulde betragtes som Kongens Leilendinger, noget, der
strengt taget indbefattede, at de kunde drives bort, naar de
vcegrede sig ved at ovfylde vilkaarlig paalagte Forpligtelser
eller betale fastfat Landstyld. I Bsndernes Epidse stulde
ei lcrnger staa de uafhcrngige Herser med deres arvelige
patriarchalste Myndighed, disse sande Bondehsvdinger, som
med Vegt kunde paatale Almuens Rettigheder, hvis Kongen
vovede at krcenke dem. Herserne eller, som de fra Haralds
Tid ogsaa begyndte at kaldes, Lendermcend (d.e. Mcend,
begavede med Kongedommets Land) stulde nu modtage sin
Verdighed af Kongen, idet de tillige bleve dennes haand
gangne Mcend, det er, traadte i det nsieste Tjenestefor
hold til ham; de stulde lyde under de af Kongen bestikkede
Jarler, der egentlig vare beklcrdte med Kongedommets Myn
dighed ide engere Kredse af Statssamfundet Vel op
horte ved denne Forandring for en stor Deel de indbyrdes
Stridigheder, som den aldre Forfatning gav saa rig Nce-
give merke Skildringer af Haralds tyranniske Herredpmme; saa
ledes Egils S. Kap. 4, 5, 6, t2, i4, 25. Lardela S. Kap. 2.
Vatnsdsla S. Kap. 9, t2 o. fl. Imidlertid maa man vgsaa
erindre, at disse Sagaers Forfattere vare Islendinger, og at paa
deres Fcedrenes, som blev bebygget af Slcegter, der ansaa sig for
urettede af Harald, ingen gunstig, men snarere en overdreven
haard Dom maatte fceldes over hans Foretagender. De samme
Sagaer rose dog ogsaa undertiden hans Godhed og Gavmildhed
mod sine Venner, f. Gr. Sn. H. Hf. S. Kap. 45.
i) Kong Harald var meget opmerksom paa Lendermcend og mcrgtige
Vender i de Fylker, han havde underlagt sig, og alle, af hvem
han kunde have nogen Grund til at vente Modstand mod hans
Herredemme, tvang han til enten at blive hans Tjenere eller for
lade Landet; bleve de der, maatte de vente sig Overlast eller Dpden ;
Nogle bleve ogsaa lemlcrstede paa Hcender eller Fsdder." Ggils
S. Kap. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>