Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Statsforfatningen.
Gaarde, som bestyredes for Kongens egen Regning af hans
Aarmcend eller Gaardsfogder, og paa hvilke han vezelviis
opholdt sig med sit Folge.
Haralds Eneherredsmme havde ogsaa med Hensyn til
Udviklingen af Kongens Hird en vigtig Indflydelse. Alle
rede lcenge for Haralds Tid pleiede Fylkeskongen at samle
en Kreds af de tappreste Mcend omkring sig, hvilken stod
langt mere umiddelbart under hans Befaling, end Fylkets
Vender. Disse Mcend, som vare Kongen haandgangne,
udgjorde hans Hird, og paa deres Troflab og Dygtighed
beroede vcrsentlig hans Anseelse og Indflydelse. Som en
Konge, der langt overgik sine Forgjcrngere i Magt og Rig
dom, maatte Harald ogsaa holde en Hird, som svarede her
til; hans Hirdmcrnd bleve omhyggeligen valgte og maatte,
fsr de antoges, forbinde sig til at adlyde egne Forskrifter,
Hirdlover^). Rimeligviis bleve de fra Haralds Tid endnu
nsiere bundne til Kongen, end fsr havde vceret Tilfcrldet;
derfor syntes det ogsaa mange af den gamle Friheds Til
hcrngere en Nedverdigelse at soge Plads i Kongens Hird
og blive hans haandgangne Mand^). De mere dannede
Seder, som fordredes af disse Kongens ncermeste Omgivelser,
have udentvivl virket fordeelagtigen paa det svrige Folk^).
Harald bestrides som en hoi, stjsn og tapper Mand,
der ved en oplyst og fri Aand hcevede sig over sin Samtids
Overtro og grovere Afguderi. Han stal have troet paa en
hoieste Gud, alle Tings Skaver, og til ham sat al sin For-
i) Ggils S. Kap. 8. 25.
«) Egils S. Kap. 5 og 6.
’) Fagrsiinna Kap. 14 siger, at ved den Fred, Harald tilveiebragte
i sit Rige, bleve og Folkets Seder bedre end tilforn. I den
samme Saga sindes Vrudstykker af et merkeligt Kvad af Haralds
Skald, Thorbjern Hornklofe, hvori der gives en Skildring af
Haralds Hird og hans Gavmildhed mod sine Kjcemver og Skålde.
Her omtales blandt Andet ogsaa Gjøglere, som morede Kongen
og hans Mcrnd ved sine Kunster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
