Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
Olafs og Sigreds Fald. Haakon hyldet i Throndhjem.
Imidlertid vozte Haakon, Harald Haarfagers yngste
Son, op hos Kong Adalstein i England; han blev fljon
og sterk og elstet af alle, der kjendte ham. Hans Foster
fader lod ham opdrage i Christendommen og havde ham
meget kjcer; han stjenkede ham et herligt Sverd, med hvilket
Haakon stal have klovet en Kvernsteen lige til Diet, og som
derfor blev kaldet Kvern bi ter. Vinteren ester Kong
Haralds Dod kom Tidenden herom til England, og straz
rustede Haakon sig med sin Fosterfaders Hjcelv for at vinde
sin Dccl af det fcedrene Rige. Med mange Skibe forlod
den femtenaarige Kongessn England, men en Storm split»
tede hans Flaade, og allerede lod Rygtet i Eriks Gaard.
at han var omkommen paa Havet. Det var dog ei saa;
om Hosten landede Haakon lykkeligen i Norge, og da han
spurgte sine Brodres Fald. og at Erik var i Viken, drog
han til Throndhiem. Her forenede han sig med Sigurd
Jarl og blev snart ved sin kloge og blide Opforsel elstet
af Alle.’ Paa et talrigt Thing af Thronder forestog Jarlen
ham til Konge; Haakon selv tog derpaa til Orde og lovede
at gjengive Bsnderne deres Odel. Da blev der stor Larm
paa Thinget, og Alle raabte, at han og ingen Anden flulde
verre deres Konge. Som Ild i vissent Gras," heder det,
lsb nu det Rygte over alt Landet, at Thronderne havde
kaaret sig en Konge, den afdsde Harald lig i Alt, undtagen
at han vilde gjengive Bonderne deres Odel, istedetfor at
Harald gjorde alt Folket til Trale". Man betragtede med
Rette denne Indrsmmelse af Haakon som et Tilsagn om,
at Bsnderne igjen skulde indtrcede i alle sine gamle Reitig
heder, ei alene med Hensyn til den frie Eiendom af sin
Jord, men ogsaa med Hensyn til sin hele Stilling i Stats
samfundet. Kongens Eiendomsret til Landet var hcrvet og
dermed tillige hans Ret til en vilkaarlig Landsstyrelse; en
Overeenskomst var stuttet mellcm Folk og Konge, bygget
paa gjensidige Pligter og Rettigheder. De mcrgtigste Bsnder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
