Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Threnderne tvinge Kongen til at blote.
I
Haakon modtog Hornet, men gjorde Korsets Tegn over
det. Venderne merkede dette og knmrede; Jarlen sagde,
at Kongen viede Hornet til Thor; thi han troede paa sin
egen Kraft, og derfor gjorde han Hammerens Tegn. Her
med blev det roligt denne Aften. Dagen efter vilde Ven
derne, at Kongen skulde spise Hestekjsd; men de fik ham
kun til at gabe over Hanken paa den dampende Kjedel, og
man forlod Gjestebudet utilfreds paa begge Sider.
Paa Mcere i Epardoen var et Hov for Indthren
derne; der skulde et stort luleblot holdes, hvortil Kongen
ffulde komme I Forveien afgjorde 8 afde fornemste Hev
dinger i Throndelagen, at fire af dem ssulde tilintetgjøre
Christendommen i Norge og fire tvinge Kongen til at blote.
Begge Dele bleve udferte: Kirkerne paa Mere bleve op
brcrndte og Presterne drcrbte, og da Kongen og Sigurd
Jarl kom til Mcrre med sin Hird, vare Bsnderne der sam
lede i stor Mcrngde og tramgte haardt paa Kongen, at han
skulde offre. Men Sigurd Jarl gik atter mellem dem og
bragte det dertil, at Kongen aad en Mundfuld Hestelever
og temte alle Hom uden at gjore Korsets Tegn. Dog
var Kongen forbittret, og efter Gjestebudet truede han med,
at snart skulde han komme mandsterkere til Threnderne og
gjcngjcrlde dem deres Fremfcrrd. Sigurds Venner og Fore
stillinger nyttede intet. Kongen forlod strax Throndhjem
og drog til Mere; der oftholdt han sig til om såaren, da
samlede han Folk, og Rygtet gik, at han vilde fare mod
Thrsnderne 2).
Den Strid, som nu truede med at udbryde mellem
Kong Haakon og hans egne Undersaatter, blev heldigviis
forebygget ved et Angreb paa Norge af udvortes Fiender.
’) Efter Fagrsiinna Kap. 29 i Kongens 16de Regjeringsaar (altsaa
omtrent 950), hvilket Aar ogsaa efter Begivenhedernes Sammen-
hang synes at verre det rette.
’) Sn. Haakon Godes Saga Kap. 15—t 9. Fagrsiinna Kap. 29.
R. Keyftr, Norges Historie. j g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
