- Project Runeberg -  Norges Historie / Første Bind /
250

(1866-1870) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

250 Harald Graafeld.
Ikke alene Haakons Godhed og Tapperhet) beredte
ham et hcedret og elsket Minde i Sagaen, men hans Ind
retning af Lagdommerne og af det almindelige Landvern
for Norge hjemler ham en uomtvistelig hei Plads blandt
de norste Konger, der med Viisdom have begrundet Norges
Selvstcendighed som Stat.
Harald Graaseld.
Ester Haakons Dod bleve Erik Blodoxes Ssnner Nor
ges Konger. De forte Landsstyrelsen i Fcellesflab og synes
paa en Maade at have deelt Overkongedsmmet mellem sig
og saaledes vceret hinandcns Lige i Verdighed, skjsnt
Haralds, den celdste af de gjenlevende, ansaaes for deies
Formand; dog havde altid deres Moder Gunnhild Haand
med i Landsstyrelsen og kaldtes Kongemoder^). Det
fvrste Aar, Eriks Ssnner herstede i Landet, havde de ei
mere end den vestlige Deel deraf; thi Throndhjem besad
Sigurd Jarl, Viken Gudrsd og Tryggve, og paa
Oplandene herffede flere Fylkeskonger af Harald Haarfagers
M. Hverken af Viken eller Throndhjem fik Kongerne no
gen Indtcegt, for de havde siuttet edeligt Forlig med de
raadende Hsvdinger og tilsikkret disse de Dele af Landet,
som de havde havt under Kong Haakon; dog tilveiebragtes
aldrig noget trygt Venstab mellem dem.
Snart fik Nordmcendene fele, at de havde stiftet Sty
rer. De nye Konger vare mange og havde kun en ringe
Deel af Landet umiddelbart under sit Herredsmme; dog
tet ester det Kvad, som Dronning Gunnhild lod digte over sin
Mand Grik Vlodsre, da han var falden (see ovenfor S. 236 Anm,),
i) Om Anledningen til hans Tilnavn Graafeld see Sn. Harald
Graaf. S. Kap. 7.
«I Beviser paa Gunnhilds Indflydelse og tillige paa hendes Vellyst
findes i Njaals Saga Kap. 3.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:30:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohist/1/0262.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free