Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haakon Jarl bryder med Danekongen. 269
seilede gjennem dette og herjede paa begge Sider i Dane
kongens Rige. Da han kom under Dstergautlands Kyst,
lcegger han der til Land og anstiller et stort Blot. To
Navne kom flyvende og strege hsit; det ansaa Jarlen som
et Tegn paa, at Odin havde modtaget Offeret, og at Sei
ren vilde fslge ham. Han brcendte sine Skibe, for med
Hcerfljold gjennem Gautland, fceldede Jarlen Ottar, der
vrlde gjere ham Modstand, og kom endelig til Viken. Her
havde Harald Gormssens Udsendinger tvunget en stor Deel
af Folket til at lade sig christne; men paa Rygtet om Haa
kons Komme flygtede de tilbage til Danmark. Jarlen drog
Landveien til Throndhjem, udryddede Christendommen over
alt, hvor han kom, og lovede Hedningerne sin Bistand^).
Da Harald Gormsssn horte om Haakon Jarls Frem
faerd, drog. han med en stor Hoer til Norge. Saasnart han var
kommen til den Deel af Landet, som Jarlen forestod, herjede
han og brcrndte paa det skrekkeligste. Indbyggerne fiygtede
til Fjelde og Skove med det Gods, de lunde redde. Han
brog mod Norden lige til Solundar-Derne udenfor Sogn^),
og i denne Egn fore Danerne saa grumt afsted, at i Lcer
dal kun fem Gaarde stode übrcrndte tilbage. Kongen havde
nu isinde at drage med sin store Flaade over til Island
for at hevne en Fornærmelse, der var ham tilfsiet af denne
Ds Indbyggere. Engang havde nemlig et islandsk Skib
lidt Skibbrud paa den danske Kyst, og Kong Haralds Bryde
(Gaardsfoged), Birger, havde bemcegtiget sig Ladningen
som Strandingsgods. Til Gjengjcrld havde Islcendingerne,
siges der, gjort ligesaa mange Nidviser om Kongen, som
’) Keiser Ottos Tog mod Danmark er her vcesentlig fortalt efter
Snorre, Olaf Tr. S. Kap. 24—29. Vidtleftigere, men tillige,
som det synes, mindre troverdige Beretninger om dette Tog fin
des i Olaf Tr. Saga i lorum. 8. Kap. 66—72. Flatobogen I,
S. 107—114. lomsvikingasaga i I^rnni. 8. Kap. B—l2 og i
Odd Munks Olaf Tr. Saga Kap. 12 ft’oruiu. 8. X).
2) Sulenperne udenfor Sognefjordens Munding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
