Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306 Olaf Tryggvessen.
merkverdigste af de Lande, der vare blevne befolkede ved
norske Nybyggen. Paa denne D havde Nordmcendene i
de 100 Aar, som vare henledne siden dens Bebyggelse, i
mange Henseender uddannet sin frie Forfatning. I Forst
ningen var hver Hsvding en uafhcrngig Landsstyrer i det
Smaa; hans Huustyende og de, der med hans Tilladelse
havde nedsat sig i det Hered, han havde tilegnet sig, vare
hans Undersaatter; han kaldtes Gode og var Religionens
og Rettens Forstander i den Kreds, for hvilken han var
Hoved i). Erkjendelsen af et fcelles Overhoved var blandt
Islcendingerne ikke at vente; thi netop for at undgaa et
saadant havde de forladt Norge. Ikke engang en fcclles
Lov havde de i Fsrstningen. Baandet mellem dem var
een religios Tro, eet Sprog og Mindet om et fcelles Fcedre
neland. Dog endnu for Ndvandringerne til Den ganjke vare
’) Navnet Gode (zosi) kommer af Fos (Neutr.), Hedningernes Be-
ncevnelse paa deres Guder ; thiGoderne vare disses Prester. Deres
Gmbede og den Kreds, over hvilken dette strakte sig, kaldtes
Godord. Embedet var arveligt og kunde pves af Flere i Fel-
lesstab. Var Arvingen umyndig, skulde den af Heredsmcendene,
som agtedes dygtigst, bestyre Embedet, til han blev voren (Vatnsd.
Saga Kap. 37). De Familier, som engang havde givet sig un-
der en Gode, synes i de celdste Tider ei at have havt Tilladelse
til at unddrage sig ham og give sig under en anden; i sildigere
Tider kunde dette derimod lade sig gjere. Saaledes var Godor-
denes eller Heredsforstandersiabernes celdste Indretning strar efter
Landets Bebyggelse. Den var udentvivl en Fortsettelse eller Es-
terligning af Forfatningen i Norge for Harald Haarfager, medens
Herserverdigheden endnu var i sin fulde Kraft, kun noget mere
aristokratisk. Dette var en Folge af, at de enkelte mcegtige Hov-
dinger, der i Førstningen havde taget et stort Stykke Land i Be-
siddelse, kom i et mere overordnet Forhold til dem, som de siden
gave Bopcel, og som vare at betragte paa en Maade som deres
Leilendinger, kun at de ingen Landskyld betalte uden Afgiften til
det fcelles Tempel. I Norge derimod havde Herstrne med Odels-
bender at gjpre, paa hvis Velvillie deres Magt for stsrste Delen
beroede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>