- Project Runeberg -  Norges Historie / Første Bind /
308

(1866-1870) [MARC] [MARC] Author: Rudolf Keyser With: Oluf Rygh
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308 Olaf Tryggvessen.
Den ester Forestilling af Thord G el ler fra Vreidefjor
den paa Vestlandet inddeelt i 4 Fjerdinger, saaledes at
hver Fjerding omfattede tre ordentlige Thinglag (hmZ
soknir), undtagen den nordlige, som omfattede fire. I
hvert af disse Thinglag var igjen tre Hovedhov, hvert
med sin Gode. Hvert Thinglag havde sit Heredsthing,
der forestodes af tre Goder. De ordentlige Godords Tal
blev saaledes 39, hvortil senere kom flere nye, der dog ikke
havde ganjke de samme Rettigheder med Hensyn til Repra
sentationen paa Althinget som de gamle. Paa Althinget
bleve fire scrrstilte Fjerdingsretter eller Fjerdings
domme (fjo!-3uiiZß6oma!-) stiftede. Hver af disse Retter
dannedes af ni Dommere, udnawnte af hver Fjerdings
ni Goder, saaledes at hver Gode ncevnte sin Dommer^
Nordlcrndingcrnes Fjerdingsret havde det samme Antal
Dommere, stjsnt Goderne i denne Fjerding vare 12.
Senere, kort efter Aar 1000, indrettedes paa Althinget en
saakaldct Fem terre t (Kiuwr66ml) eller hsieste Domstol,
dannet af 48 Dommere, af hvilke 36 udncrvnte af de
gamle og l2af de nye Godord. Dog skulde af disse 48
igjen 12 udskydes af de sagfsrende Parter, saa at de vir
kelig dommende kun bleve 36 eller 3 Tylfter.
Disse Indretninger dannede Island til en ordentlig
Fristat, men kunde dog ei forhindre, at idelige indbyrdes
Stridigheder fandt Sted, og at Sandheden ofte maatte
mest stemmet med den norske Gulathingslov, saaledes som den var
i Hedenssabet, efterdi Thorleif den vise, denne sidste Lovs Samler,
var Ulfljots Raadgiver. — Lovsigemanden skulde ei dpmme
mellem Folk, men kun kjende, forklare og i senere Tider offentlig
oplcese Lovene, samt give sin Betenkning i vanskelige Sager.
Goderne og de Mcrnd, som de udncevnte til Rettens Bisiddere,
afsagde Dommene. Lovsigemanden kunde vcrlges paany, naar hans
tre Aar vare forlebne; han havde i Len 200 Alen Vadmel aar-
lig af Lagrettens Midler og Halvdelen af alle vaa Thinget
ibemte Beder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:30:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohist/1/0320.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free