Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
Einar Thambarsijcrlver. Sigmund Brefterssm. Erling Stjalgsftn.
i Dsden. Han tog ham paa sine Skuldre og naaede Strand
bredden. Men da han skulde arbeide sig gjennem Brcen
dingerne, var han saa trcet, at han ei lcenger kunde holde
Thorer fast; denne bortstylledes og druknede. Selv kom
Sigmund i Land og sank udmattet om i en Tangdynge.
En af Thronds Huusmcrnd fandt ham her og drcrbte ham
for at vemirgtige sig en tyk Guldring, som han bar paa
sin Arm, og som Haakon Jarl engang havde taget af
Gudinden Thorgerd Horgabruds Villede for at skjenke ham
Erling Skjalgsssn var den eneste af Norges Hsv
dinger, som ei sogte Forlig med larlerne. Misfornsiet
herover vilde disse fratage ham alle de store Veitsler og
Indkomster, som han havde faaet af Olaf Tryggvesson.
Men den stolte Erling havde baade Villie og Magt til
Modstand. larlernes Sysselmcrnd kunde sjcrlden faa Land
skyld og Bsder inddrevne paa Hsrdeland og Rogaland;
undertiden, naar det var lykkets dem, kom Erling bagefter
og tvang Bsnderne til at betale paany. Selve larlerne
turde kun med stor vcebnet Magt drage paa Gjesten i de
Egne af Landet, og at angribe Erling var farligt; thi han
havde en Mccngde af Landets Hsvdinger til Frcender og
Venner, var desuden selv en klog og tapper Mand, og
hans Omgivelse lignede en Konges Hird. Han havde al
tid paa sin Gaard Sole 90 frie Mcrnd; naar larlerne
vare i Ncrrheden, 200 eller flere; og han drog aldrig fra
et Sted til et andet med mindre end et fuldbemandet Skib
paa 20 Rorbcrnke. Om Sommeren drog han gjerne i Vi
king for at erhverve sig Gods til at underholde sine mange
Mcend. Han havde som oftest paa sin Gaard, foruden
andet Huusfolk, 30 Trale, hvem han hver Dag gav et be
stemt Arbeide; naar dette var endt, var den svrige Tid
deres. For det, de da fortjente, kunde de kjsbe sig frie, og
dette flede oftest efter tre Aars Forlov. Sine Frigivne
’) Fcereyingasaga i Rafns Udg. S. 155—177.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
