Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
Olaf den helliges Ungdom.
Skjalgs son; denne blev stadfestet i Besiddelser, af alle de
Veitsler og Rettighcder, som han havde faaet af Olaf Trygg
vesssn, og hans Son Aslak fik Eveins Datter Sigrid
til Egte. Det var ogsaa paa Tide for larlerne at vinde
denne stolte og mcrgtige Hovding; thi en beromt Helt af
Harald Haarfagers Wt stod rede til at omstyrte deres Herre
dsmme, og Slaget rammede, forend de ventede det.
Harald Grenskcs Esn Olaf. fodt 995, var bleven
opfostret paa Ringerike hos sin Moder, den stolte og myn
dige Aasta, og sin Etiffader. Kong Sigurd Syr. I sit
tredie Aar (998) var han blevcn dsbt tilligemed disse, og
Kong Olaf Tryggvesson havde selv vcrret hans Gudfader.
Sigurd Syr var ingen Kriger, men en viis, retfcrrdig Konge
og en dygtig Huusholder; det var hans Glcrde at have
Tilsyn med Ager og Eng og sit Tjenestefolks Arbeide. Olaf
derimod yttrede tidlig et andet Eindclag. Engang, da alt
Folket paa Gaardcn var sysselsat, bed Sigurd ham sadle
sin Hest. Olaf lagde Sadel paa en stor Buk og ledede
den frem for Kongen. Da udbrod Sigurd: Icg seer, du
vil verre sti for mine Bud, og saa tykkes vel og din Mo
der. Vor Hu er ulig: du er langt stoltcre end jeg" 2).
Olaf fik i sit tolvte Aar (1007) et Hcrrssib af sin Stif
fader og drog nu paaHcrrtog. Ekibsfolkene gave ham ef
ter Tidens Skik Kongenavn, og han sad selv i Hoiscrdet
ved Styret, men den erfarne Na ne Vid for le, hans Fa-
chronologisie Spergsmaal i «Den norske Kirkes Historie" I. 68
og i Anmerkningerne tll den i 1849 udglvne mindre Saga om
Olaf den hellige S. 98—104, hvor han fremdeles holder paa
1014 som det rette Aar for Olaf Haraldsftns Komme til Norge.
Munch (Det norske Folks Historie 1, 2. 488—494) antager 1015
og forsvarer denne Mening med Grunde, der synes at have af
gjorende Vegt.^
’l Sn. Harald Haardr. S. Kap. 42.
’) Sn. 01. Tr. S. Kap. 67. 01. d. hell. S. Kap. 1. 2. 01. d.
hell. S. i ?orui2. 3. Kap. 15—24.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
