Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
349
1015—1016. Lovforbedringer. ChriftendommenS Befcrftelst.
mere paa Hjerte end Christendommens Vefcrstelse; derfor
gav han den forste Christenret med sin Hirdbistop
Grimkels og andre geistlige Mcrnds Raad og efterforstede
neie Christendommens Tilstand ei alene i Norge selv, men
og paa Orknserne, Fceroerne og Island. Fra sidstncrvnte
D var den ungeSighvat Thordsson forrige Aar kom
men til Olaf i Throndhjem, havde ved sin Dristighcd vun
det hans Mdest, var bleven hans Skald og Hirdmand og
havde siden fulgt ham Af denne og andre Islcrndinger
horte Kongen, at Christendommen endnu kun stod paa svage
Fodder i deres Fcrdreneland. Han sendte derfor Bud did
med de Islandsfarere, som om Vaaren forlode Nidaros,
til Lovsigemanden Skapte Thoroddsssn og andre Hsv
dinger om at afskaffe de Levninger af Hedenstabet, som end
vare tilbage i deres Love 2).
Derpaa drog Olaf (1016) med en Herr fra Thrond
hjem sydefter langs Landet; i hvert Fylke holdt han Thing
og blev uden Modsigelse tågen til Konge. Overalt lod
han Christenretten oplcrse, afstaffede de hedenske Skikke, som
under larlerne havde indsneget sig, og straffede strengt de
Modstridige, hvad enten de vare mcrgtige eller ringe. Da
han laa i Karmsund, fore Sendebud mellem ham og Er
ling Skjalgsson, og et Fredsstevne blev aftalt mellem dem
paa Hvitingso i Boknfjorden. Da de modtes, forlangte
Erling alle de Veitsler og Rcttigheder, som Olaf Tryggvcsson
havde stjenket ham; men Kongen sagde, at han vel skulde
lade Erling verre den gjcrveste blandt sine Lige, men ester
eget Tykke vilde han give ham Foileninger og ikke taale,
at Lendermcrndene ovfsrte sig. som om de vare odelsbaarne
til hans Fcrdrenearv; ei vilde han saa dyrt kjobe deres
’) Sn. 01. d. hell. S. Kap. 41. 01. d. hell. S^ i kornm. 8.
Kap. 52.
«) Sn. 01. d. hell. S. Kap. 55. 56. 01. d. hell. S. i koium. 3.
Kap. 58. 59.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
