Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1021—22. Oplandene christnede. Forlig med Erling Skjalgsftn. 373
paa mange Steder. Denne Gang for han langsommere
over Hedemarken. Thoten, Hadeland og Ringerike
og forlod ingen Bygd, for den var fuldkommen christnet.
Raumerne vare de eneste, som gjorde Modstand, men de
bleve siagne ved Aaen Nizia^) og maatte underkaste sig.
Derftaa blev ogsaa Solsr christnet. Da^interen nersten
var forvi (1022), kom Olaf tilbage til Romerike, stevnede
Eidsivathing og bod her. at Eidsiva Lov skulde gjcelde
over alle Oplandene, hvilket ogsaa lcrnge siden våredes.
Om Vaaren drog Kongen til Tunsberg for her at
modes med Erling Skjalgsssn; thi med ham vare ei
endnu alle Tvistigheder endte. Erling havde langt mindre
Veitsler end tilforn; alligevel raadede han ganske over
Venderne mcllem Sognsoen og Lindesnes. Denne hans
Magt syntes Olaf for stor, og han vilde give Erling en
Modvegt i en Mand. der ogsaa var af Hsrdakaares anseede
M, nemlig hans Ncrrssdstendebarn, Aslak Askelsson
med Tilnavnet Fitjaskalle. Ham havde derfor Kongen
givet store Veitsler paa Sunnhordeland, at han kunde holde
Erling Stangen. Men dette lykkedes ei; Aslak havde endog
maattet forlade sine Eiendomme og fiygte til Olaf, der nu
stevnede Erling til sig i Tunsberg. Da han kom, bsd
Olaf barn svare til de Klager, som baade Aslak og Kon
gens Aarmcrnd forte over ham. Erling svarede, at han
ei havde viist sig fiendtlig mod Aslak, fordi denne var i
Kongens Tjeneste, men fordi der stedse havde sundet en
Kappen Sted mellem ham og hans Froende, om hvo der
skulde verre den Andens Overmand. Og hvad Aarmcrndene
angik, sagde ban, at saa gjerne han end vilde boie sig for
Olaf. kunde han dog ei overtale sig til at krybe for hans
Trale, hvor hsit cnd disse bleve haedrede af Kongen selv.
Alligevel blev atter et Forlig stuttet ved begges Venners
i) Nitelven paa Nedre Romerike.
Sn. 01. d. hell. S. Kap. 120; i ?arnm. 8. Kap. 109.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
