Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
392 Olaf Haraldsftn den hellige.
men Finn satte ham Spydodden for Brystet og tvang ham
til straz at levere en Guldhalskjede, som Karle havde taget
paa Bjarmelandsfcerden, og som Thorer havde rovet fra
den Drcrbte. Derpaa fik Thorer Lov at soge Laan hos sine
Folk; nu udtrak han Sagen, betalte lidt og lidt, og kun
en Trediedeel var udredet, da det led mod Aftenen og det
forsamlede Folk adspredte sig. Finn sagde nu, at Thorer
kunde betale Kongen selv det svrige af Boderne, og seilede
dermed bort. Thorer raabte til ham. at han saaledes stulde
udrede sin Skyld, at hverken Kongen eller Finn stulde
klage over ei at have faaet fuld Betaling. Han havde alle
sine Rigdomme ombord, skjulte i store Dltsnder, og styrede
strax over til England. Da Olaf Horte hans Flugt, sagde
han, at den Fiende vilde han heller have sjcern end ncer
Haarek af Thjotta dulgte Icrngere sit fiendtlige
Sindelag mod Kongen. Denne Vinter havde han havt
Uenigheder med Asmund Grankclsssn, der var i sin Sys
sel paa Haalogaland. Haarek havde nemlig i lcrngere Tid
benyttet et Fiste- og Selvcer, som for havde ligget under
Grankels Gaard. Dette fordrede nu Asmund tilbage for
fin Fader ifslge Kongens Ord. Haarek brod sig ikke herom
og lod sine Mamd som forhen tåge Fangsten i Vcrret. Da
overfaldt Asmund dem, fratog dem hele deres Ladning og
stog og saarede dem. Herover forbittredes Haarek, men
skjulte sin Vrede og drog om Vaaren ester Opbud til Kon
gen med et Skib paa 20 Rorbcenke, bemandet med hans
Huuskarle. Han og Asmund voldgave nu Olaf sin Sag,
og denne tildsmte Grankel Vcrret efter Vidners Udsagn.
Haarek fik ikke engang Bod for sine Mcrnds Mishandling;
dog lod han, som om han var tilfreds, og sagde kun, at
det ingen Skam var at lyde Kongens Dom, hvorledes det
end gik siden 2).
’) Sn. 01. d. hell. S. Kap. 149; i 8. Kap. 135.
’) Sn. 01. den hell. S. Kap. 150; i korum. 8. Kap. 136.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
