Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
Misnsie med Magnus’s Strenghed mod hans Faders Fiender.
Kalf bsd sin Skosvend ile til hans Gaard Egge og sige
Huuskarlene, at de inden Solens Nedgang stulde have hans
Skib rede og alt hans Lossre fort ombord; derpaa fulgte
han Kongen. Paa Stiklestad stege de af Hestene og gik
did, hvor Kampen havde staaet. Hvor faldt min Fader?"
spurgte Magnus. Kalf pegede hen for sig med Spydflaf
tet og sagde: Her laa han." Og hvor var du da?"
spurgte Magnus. Hvor jeg nu staar." var Svaret. Da
kunde vel din Dxc naa ham?" sagde Kongen og blev blod
rsd i sit Ansigt. Den naaede ham ei," svarede Kalf og
gik hastig bort, svang sig paa Hesten og red afsted med
alle sine Mcend. Samme Kveld kom han til Egge og saa
her sit Skib fuldrustet og bemandet flyde ved Stranden.
Han gik strax ombord, styrede ud af Fjorden og derpaa
vester over Havet til Orknserne, hvor han fandt Tilhold
hos Thorfinn Jarl, der var gift med Ingebjsrg, hans Bro
der Finns Datters.
Efter Kalfs Bortfcerd fra Norge begyndte Magnus
for Alvor at forfolge sin Faders fordums Fiender og deres
Efterkommere: Nogle drev han af Landet, Andre aftvang
han svcere Bsder; flere store Gaarde, der havde tilhsrt
Hevdinger, faldne i Oprsrernes Hoer, bemcegtigcde han sig.
Magnus’s Haardhed rammede ncermest Thrsnderne, og disse
begyndte snart at knurre, «Hvad tcenker Kongen paa,"
sagde de, at han bryder den Lov, som Haakon den gode
gav? Mindes han ei, at vi aldrig have taalt Vold? Vil
han fare samme Fcerd som hans Fader eller andre Hsv
dinger, dem vi toge af Dage. da vi ei taalte deres Overmod
og Uretfcerdighed?" Det samme Misnoie lod sig hsre
vide om Landet. Sogningerne samlede endog Folk, og
Rygtet gik, at de vilde stride mod Kongen, hvis han kom
til dem. Paa et Thing i Throndhjem lyttede Almuen med
taus Misfornsielse til Kongens haarde Fordringer; kun en
’) Sn. Magnus d. g. S. Kap. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
