Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Magnus forsoner fig med Folket; bliver Konge i Danmark. 437
herflede Magnus med Mildhet» og Retfcrrd. Af de viscste
Mcend lcerte han Landets Love og lod den Lovbog flrive,
der kaldtes Graagaas og lcenge gjaldt i Throndhjem.
Hans Skjsnhed, blide Vcesen og Hsimodighed, forenet med
Veltalenhed og Gavmildhed, gjorde ham saa venscel over
hele Norge, at Folket gav ham Tilnavnet den gode^).
Imedens dette foregik i Norge, var den grumme og
letsindige Harald Harefod dsd i England (1040), og hans
Broder, den danske Konge Hsrdeknut, blev nu ogsaa dette
Riges Konge. Men efter et kort og lidet merkeligt Herre
dsmme dsde han pludseligen i et Bryllup med Bcegeret i
Haanden (8 Juni 1042). Han var kun 24 Aar gammel og
efterlod ingen Born. Englcenderne toge strax til Konge
hans Halvbroder, Edvard, af den gamle saxifie Kongecet.
Danmark derimod skulde nu efter Forliget ved Gautelven
tilfalde Kong Magnus. Denne sendte ogsaa strax Bud did
til de Mcrnd, der havde besvoret Forliget. De skulde min
des sit Ord," lod han dem sige; han selv vilde med det
Fsrste komme med sin Han og vorde Danmarks Herre, eller
og falde i Kampen for at vinde det." Kort efter drog han
fra Agder over til Jylland med 70 store Skibe, blandt
hvilke han selv styrede sin Faders Langflib, Visunden.
Danerne antoge ham uden Modstand; thi deres gamle
Kongecet var uddset, Forliget ved Gautelven almindelig
bekjendt og Magnus hsit anseet formedelst Ryet af hans
Faders Hellighet». Han stevnede efter gammel Skik Thing
i Vebjsrg (Viborg i Jylland) og blev her kaaret til hele
hedsviserne, hvori de udtrykkelig omtales. Men at denne For-
fatter paa den anden Side feiler i at lade Magnus ved denne
Leilighed opholde sig paa Hsrdeland, er ligesaa tydeligt af det
samme Kvad ; thi, hvor Skalden taler om Sogningernes ulmende
Opstand, bruger hanUdtrykket: «usi- mes s^Fuum (syd hos Sog-
ningerne), et Udtryk, som umulig kan forenes med Kongens Op-
hold paa Herdeland, for hvilket Sogn ligger i Nord.
») Sn. Magnus^, g. S. Kap. 17 og Harald Haardr. S. Kap. 29.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
