Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 Harald Sigurdsftn Haardraade.
Einar, og nu begyndte den forste at fortcrlle om sine Be
drifter i fremmede Lande. Under Fortellingen sovnede den
gamle Hovding. Kongen blev forncrrmet over denne Man
gel paa Opmerksomhed og lod en vis Grjotgard, sin Frcrnde,
stikke en Halmvist i Haanden paa den Sovende. Einar
vaagnede og merkede, hvad der var steet; dog dulgte han
for Dieblikket sin Vrede og gik rolig til Sengs. Men om
Morgenen ester brsd han med sit Folge ind paa det Loft,
hvor Grjotgard sov, og drcrbte ham. Nu var det gamle
Fiendstab mellem Einar og Kongen vakt paany; alligevel
lagde endnu engang begges Venner sig imellem, og et For
ligsstevne blev aftalt i Kongsgaardens Maalstue^).
Paa den bestemte Tid gik Einar med sit Folge til
Stevnet. Da han kom ind i Gaarden, bod han sin Sen,
Ei nd r ii d e, at blive staaende udenfor ved Doren. Ingen,"
sagde han, vil da stade mig." Selv gik han ind i Maal
stuen. Her var Kongen og havde ladet drage Lemmen for
Ljoren, saa det var dunkelt inde. .Msrkt er det i Kongens
Hal," sagde Einar, da han kom ind, og i det Samme blev
han angreben baade med Hug og Stik. Han merkede Svi
gen og raabte: Hvast bide nu Kongens Hunde!" styrtede
frem mod Harald og hug ester ham. Men Kongen var i
en dobbelt Brynje og blev ikke saaret. Eindride horte Lar
men udenfor og brsd ind; men han blev fcrldet tiMgemed
sin Fader. Vel eggede Bsnderne, der havde ledsaget Einar,
hinanden indbyrdes og sagde, at det var Skam ikke at
hevne deres Hovding; men de manglede en Anfsrer, og
Kongen havde allerede fylket sine Mcrnd og ladet sin Fane
reise. Da der Intet blev af Angrebet, gik Harald ombord
’) Denne Vegivenhed omtales ogsaa kun i de vldtleftigere Konge-
sagaer l^oruni. 8. VI, 279-281. Flatobogen 111, 349. 350),
men ei hos Snorre. Denne lader Medet med Kongen finde Sted
for at bilcrgge den Uenighed, der var opkommen mellem ham og
Einar, da den Sidste havde befriet Tyven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
