Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
509
Strid med Sveinke Steinarsssn.
rede, at han kunde lade verre at benytte deres Hjcelp, hvis
den var unsdvendig. Sigurd drog nu til Viken med eet
Skib; han sammenkaldte Lendermcrndene og stevnede et
Thing, til hvilket det ogsaa paalagdes Elvegrimerne (Ind
byggerne ved Gautelven) at mode. Thinget var talrigt;
Lendermcendene lovede at underststte Kongens Sag. men
raadede dog Sigurd til at fare lempeligen frem; thi han
havde i Sveinke en farlig Mand at handle med. Det
vårede en Stund, for Sveinke kom; endelig saa man 500
Mcend i Brynjer, blinkende som lis, ncrrme sig og scette
sig i en Ring paa Thinget. Sigurd stod op og frembar
for den samlede Mcrngde Kong Magnus’s Hilsen. Kong
en byder Alle," sagde han, der ville lyde ham, sit Ven
flab; han vil vcere hele dette Niges naadige Herre og alle
Nordmccnds Vern; det er til Eders eget Nedste at modtage
siigt Tilbud." Da reiste sig blandt Elvegrimerne en svcrr
Mand i Lodkappe (loden Kappe) med Hcette paa Hovedet
og Dze paa Azelen, saa vredt hen for sig og raabte: Ing
en Ruller behoves," sagde Rcrven, drog Harpen Paa
Isen !" Han talte ei mere og satte sig igjen straz. Sigurd
reiser sig atter: Lidet villige," sagde han, «vise I Elve
grimer Eder i at fremme Kongens Sag; tydeligere faar jeg
give mit Erinde tilkjende." Han krcrvede nu paa Kongens
Vegne Landskyld og Leding, bad dem yde Kongen hans
Ret og mindes, hvorledes det var gaaet dem, der fsr havde
sat sig op mod ham. Den store Elvegrim reiste sig igjen,
lettede lidt paa Hatten og sagde hastigen: Det seer ud til
Snee, Svende! sagde Finnerne, havde Skier at scrlge."
Derpaa satte han sig. Sigurd havde imidlertid talt med
Lendermcrndcne og bebreidet dem, at de toge sig lidet af
Kongens Grinde; han kastede nu i sin Vrede af sig den
blaa Kappe, som han bar over sin Skarlagens Kjortel.
Hver vogte sig nu selv," sagde han, og spotte ei Andre.
!) Et Slags Sljcrl (Harpesijcel).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
