Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 1 8 Magnus Olafsftn Barfod.
ren (1100). saasnart Isen gik op, med en Flaade til Gaut
elven, for op ad dens ostre Arm og herjede i Vestergaut
land. Ved Foxerne foriode Nordmcrndene sine Skibe og
droge over en Aa, som der er. Men da modte Gauternes
Hoer dem. og det kom til Strid; Nordmcrndene bleve over
mandede; Mange faldt. og Resten maatte fly. Magnus selv
flygtede til Hest og blev heftig forfulgt af Gauterne; han
var let at kjende paa sin Hside; en rod Silkekavpe hang
over hans Brynje, og det blege Håar faldt ned paa Hcrr
derne. Dgmund Skoftesssn, der ogsaa var en stor
og fager Mand, red ved Kongens Side. Et Dieblik. da
Bakker og Krat skjulte dem for de efterscettende Fiender,
bad Dgmund Magnus om hans Kappe. Kongen spurgte
ham, hvad han vilde med den. .Jeg har Lyst til den."
svarede han; du har givet mig stsrre Gaver." Han fik
Kappen og kastede den paa sig. Da de igjen kom paa siet
Mark, vendte Dgmund og hans Mcend tvers af Veien.
Gauterne saa ham. troede, det var Kongen, og forfulgte
ham alle. medens Magnus uden Hinder naaede Skibene.
Ogsaa Dgmund undkom. men med Nod. Den norste Hoer
drog derpaa nedad Elven og tilbage til Viken* i).
Magnus vilde imidlertid ei lade sine gjentagne Tab
uhevnede. Endnu samme Host rustede han sig paany.
faldt med meget Folk ind i den svenske Konges Rige og
tvang de nordligste Bygder af Vestergautland til at under
kaste sig. Men da han havde siaaet sine Telte ved Lande
merket for herfra at gjore videre Indfald i Fiendens Land,
fik han hore, at Kong Inge ncrrmede sia med en stor Hoer.
Mange norste Hovdinger raadede nu til at vende hjem;
men dette vilde ikke Magnus. Han drog Sveakongen
imsde og angreb ham uforvarende ved Foxerne. Striden
var haard; Magnus selv kjcempede mandigen, red tvert
igjennem Fiendernes Fylking, og Ingen kunde lnodstaa
’) Sn. Magn. Barf. S. Kap. 15.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
