Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1107—11t0. Sigurds Korstog. 529
seilede han til Palcestina. Han kastede fsrst Anker ved
As ka lon, der endnu var i de Vantros Hcrnder, og blev
her liggende et Degn for at prsve, om Indbyggerne vilde
Dove en Kamp; men da de holdt sig rolige, seilede han
mod Nord til I oppe, der tilhorte de Christne^).
Balduin, Konge af Jerusalem, var paa denne Tid
i Krig med Sultanen af Wgypten og laa med sin Hcer
ved Ptolemais for at forsvare denne Stad, der angrebes
af den Egyptiske Flaade. Da han Horte Nordmcendenes
Ankomst, begav han sig til loppe og bad dem om Hjcelp
mod sine Fiender. Sigurd forlangte fsrst at blive ledsa
get til Jerusalem for der at tilbede Christus; siden lovede
han med sin Flaade at folge Valduin, hvorhen denne vitde.
Balduin indvilgede strax hans Forlangende, og begge Kon
ger droge op til Jerusalem. Her modtog hele Geistligheden
dem i hoitideligt Optog under Psalmesang og fulgte dem
til Christi Grav. Balduin selv fsrte Sigurd ved Haanden
omkring til alle de hellige Steder og ledsagede ham derpaa
med et talrigt Folge til lordans Flod; de forrettede her
sin Andagt, og Sigurd badede sig i Aaen^). Ester Til
bagekomsten til Jerusalem fljenkede Balduin den norste
Konge mange Helligdomme, blandt andet en Epaan af
Christi Kors; dog maatte Sigurd forst love med Ed at
ville fremme Christendommen, oprette en Erkebispestol og
!) Snorre (Kap. 10) siger, at Sigurd ftrft landede ved Akers-
borg (Acre eller Ptolemais); de fremmede Korstogssiribenter lade
ham derimod ferst lande ved Askalon og derfra drage til loppe.
Disse Forfattere, der for en Dccl ere samtidige og vel bekjendte
med Palcrstinas Geographi, synes her at maatte staa mere til
Troende end Sagaerne, saameget mere, som deres Beretninger
om Sigurds Bedrifter i det hellige Land ere udferligere end
Sagaernes.
2) Alt dette er fortalt efter Korstogssiribenten
(XI, 29 — 30) og stemmer meget vel med Snorres Beretning
(Kap. t0).
R. Klyser. Norge? Historie. Z 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
