Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
531
lill. Sigurds Hjemreise fra det hellige Land.
gjoeld de nsdvendige Heste og Ledsagere l). En stor Dccl
af den norske Hcer gik i Alexius’s Tjeneste; med de svrige
tog Sigurd Veien gjennem Bulgarien (Lol^rglallch og
Ungarn (Ilngai-aiauch til Tydstland. Her stal han have
truffet den tydjke Keiser, Henrik V, i Schwaben l^vaka).
Ved Midsommers Tid kom han til Danmark, hvor Kong
Nicolaus, som havde egtet hans Stifmoder Margreta,
modtog ham vel i Slesvig, ledsagede ham til det nordlige
Jylland og fljenkede ham et fuldrustet Skib. Paa dette
seilede Sigurd hjem til sit Rige, hvor han blev modtagen
med stor Glcrde af Folket, der sagde, at en hederligere
Fcrrd aldrig var foretagen fra Norges.
l) Snorre, Sig., Gyst. og 01. S. Kap. il—l4. Sagaerne be-
skrive omstendelig og rimeligviis undertiden med Overdrivelser den
Pragt, hvormed Sigurd blev modtagen i Constantinopel, og den
megenHcrder, den grcrfke Keiser viifte ham. Vel nevne de greske
Skribenter Intet herom; men dette er ikke saameget at undres
over, da nesten utallige Hobe af Korsfarere med Fyrster og Kon-
ger i Spidsen paa denne Tid droge igjennem Constantinopel, saa
at det vilde-vere blevet for vidtlpftigt for Historieskriverne at om-
tale dem alle eller beskrive Hsitidelighederne ved deres Modta-
gelse. Saameget er vift, at Keiser Alenus gjerne vilde give
Vestens Folkeslag et heit Vegreb om fin Magt og Rigdom og
derfor modtog Korsfarerne i fin Hovedstad med al mulig Glands.
Det er rimeligt, at han ei i denne Henseende lod sine tro Ve-
ringers Landsmcrnd staa tilbage for de Vvrige. At Rygtet om
Sigurds Ophold i Constantinopel har naaet til andre Lande end
blot Norge, derom vidne de Gfterretninger, ftm derom findes
hos den engelske Skribent Vilhelm af Malmesbury (Saml.
til det norske Folks Sprog og Hist. I, S. l07—l09).
2) Sn. Kap. 14. Den tydsse Keiser, med hvem Sigurd sial have
havt en Sammenkomst i Schwaben, kaldes i Sagaerne Lotha-
r i u s. Dette kan imidlertid ei vcere rigtigt, thi Lothar (af Saren)
blev ferst Keiser 1125. Har Sigurd pa» sin Reise truffet sam-
men med nogen tydsk Keiser, saa maa det have vceret Henrik V
(IIU6-ll25). — Ordericus Vitalis beretter, at Sigurd drog
hjem «ver Rusland, og at han ved den Leilighed blev gift med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
