Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 Magnus Barfods Senner.
og vare nu. Kong Eystein fordrede da, at Lodderne fiulde
vcere tre; dette indrommede ogsaa Sigurd; thi han vilde
ei," sagde han, berove Kong Olaf noget af den Wre, ham
tilkom." Lodkastningen faldt alligevel ud til Sigurds For
deel, og han erklcrrede, at hans Villie nu var den samme
som for. Sporgsmaalet blev nu, om Sigurd Ranesssn
havde tilegnet sig Gods uden Eiermcendeues Tilladelse.
Manges Mening herom blev asket, men Ingen vilde af
gjore det undtagen Bergthor Bokk, Svein Bryggefots^)
Son; han erklcerede Sigurd for flyldig. Kong Sigurd
bed da at domfcelde ham; thi nu var Sagen noksom op
lyst. Det skulde ei gaa den godt," lagde han til, som
demte mod hans Dnfle." Kong Eystein sagde, at det fore
kom ham übilligt at demme Sigurd Ranesssn styldig. da
Ingen til den Tid havde ophcrvet Kong Magnus’s Gave.
I agte kanstee," vedblev han, min Vrede mindre end
Kong Sigurds; men ei feler jeg mig mindre forncermet,
hvis anden Dom falder end den, mig tykkes lovlig; thi det
tror jeg, at jeg lidt bedre kjender Lovene end han." Det
er ingen let Sag," svarede lon Mornef, at demme her;
dog maa vi gjsre det, hvis vi ere Pligtige dertil, hvorledes
end Parterne synes derom." Da bod Eystein dem bie en
liden Stund med at fcrlde Dommen og fremforte sine Vid
ner, der bekreftede, at Sagen var blevcn tre Gange afviist.
Derpaa henvendte han sig til Dommerne. leg beder nu,"
sagde han, Lagmcendene efter Loven at afgjore, om man
aldrig saa ofte kan begaa Feil i sin Sagssgning, at man
jo stedse paany maa sege den samme Sag. Jeg anseer
det for Lov, at hvis en Sag paa tre Thing bliver afviist
og man har Vidner herpaa, den da ikke oftere maa tages
frem, og Dommerne ei ere Pligtige at demme den." Han
ncevnte sig derpaa Vidner, at han forbod Dommerne at
demme denne Sag, og lon Mernef erklcerede, at Kong
’) See ovfr. S. 508.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
