Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er sandt, uden tvil sandt, at jeg har
begaaet en feil. Det er endogsaa sandsynligt, at jeg
har begaaet adskillige feil. Da vi vaagnede
onsdag, begik jeg en feil: jeg betragtede hende med
engang som min veninde. Det var at gaa for
hurtigt tilværks, meget for hurtigt, men jeg følte
en trang til at fortælle hende alt, en uimodstaaelig
trang; alt, alt maatte jeg sige hende. Jeg gik
saa vidt, at jeg tilstod hende ting, som jeg havde
skjult for mig selv hele mit liv. Jeg sagde hende
bent ud, at jeg hele vinteren ikke havde tvilet paa,
at hun havde elsket mig. Jeg fortalte hende hele
mit liv, alt om min elendighed og om hensigten med
pantelaanerforretningen og om mit fremtidshaab.
Jeg tilstod, at scenen i theaterrestaurationen kun
havde været et udslag af en vis feighed i min
karakter og af min mistænksomhed: det var
restaurationens fine udseende, som havde gjort indtryk
paa mig. Jeg havde sagt til mig selv:
»Hvorledes skal jeg klare dette? Vil jeg ikke komme til
at gjøre en latterlig sortie?« Jeg havde ikke
været bange for duellen, men jeg var ræd for at bli
latterlig .... Og senere havde jeg ikke villet opgi
mit standpunkt. Fra den tid havde jeg plaget
alle mennesker, og jeg havde plaget hende ogsaa,
fra den stund hun var bleven min kone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
